Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Et lidet bidrag til naturfølelsens historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
dog, som hele renaissancen, mere havt øiet aabent for lin
jerne og for de skjønne enkeltheder end for helhedsbilledet
og stemningen i landskabet Vi ser det samme hos renais
sance-malerne, hvor landskabet ofte danner baggrund for
menneskefremstillingen. Det italienske landskab er desuden
mindre oprindeligt end kanske noget andet i Europa.
Intetsteds merker man som der menneskets og kunstens ind
flydelse paa naturen. Den eneste renaissance-maler, som
synes at have elsket naturen i hele dens storhed og vælde,
er Tizian, som jo var født oppe i Alperne. Med den neder
landske malerkunst, Rembrandt, Ruisdael o. s. v., er det, at
stemningen kommer ind i naturskildringen. Men først med
Rousseau og Goethe begynder, regner man, den moderne
naturfølelse at give sig udtryk.
Én folkestamme er det dog, som fra umindelige tider
synes at have elsket naturen næsten paa moderne menne
skers vis: den dybe stilhed inde i de store skoge ved bredden
af det blanke vand, de rislende bække, svarttrostens toner,
nattergalens sang og gjøkens ku-ku, som har elsket naturen
ikke i dens mildhed og ynde alene, men ogsaa i dens stor
hed og vælde, særlig havet i storm og i uveir. Denne folke
stamme er den keltiske, og særlig den gren deraf, som bor
paa Erins grøn ne ø, «Smaragdøen», som den kaldes med et
af sine mange navne.
Sang og digtning har til alle tider levet paa kelternes
læber. Til harpens toner foredrog, saalangt vi hører tilbage,
baade i Irland og Wales skaldene sine kvad i kongens hal.
Naturen spillede en stor rolle i kelternes mytiske tro. Bække,
lunde og trær var gjenstand for religiøs dyrkelse. I de hel
lige lunde var det, gudstjenesten og ofringerne foregik. I
intet andet land i Europa er naturen saa vekslende og saa
rig paa stemning som i Irland. Snart er den venlig og
smilende, snart mørk og sørgmodig, snart vild og vældig,
snart frodig, snart øde og gold. Der er, især i vest og i nord,
vilde, forrevne klipper, som styrter lodret ned i havet, og
hvorhen bare den kredsende maage og den snøftende sæl
tinder sin vei. Undertiden er det, som om selve stenen faar
liv og tager skikkelse, vild og fantastisk, som bare den særeste
fantasi kan skabe den. Slig som The Giants Causeway, ikke
langt fra Irlands nordøstligste hjørne, hvor sagnet lyder, at
fortidens jetter har tømret sten til sten og bygget bro og vei.
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
