Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Et lidet bidrag til naturfølelsens historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
tale. Begge dele er rimeligvis gamle eventyrtræk. Finn
kom til skalden Finnéces, som i syv aar havde levet ved stran
den af Boyne-floden og vogtet paa en underfuld laks. For
det var spaaet ham, at hvis han fangede og spiste denne
laks, skulde han faa kundskab om alle ting. Laksen blev
fanget, og den unge Finn, som den gang endnu kaldtes Deimne,
fik i opdrag at stege den for skalden med strengt paabud
om seiv ikke at spise noget af den. Gutten gjorde saa og
bragte den stegte laks til Finnéces. «Har du spist noget af
laksen, gut?» spurgte skalden. «Nei,» svarede gutten, «men
jeg brændte tommelfingeren min og stak den saa i munden.»
Derved viste det sig, at gutten og ikke Finnéces var den,
som var bestemt til at spise tryllelaksen. Han fik navnet
Finn (den lyse eller vakre), aad laksen og blev kyndig i digte
kunst, og for at vise sit skaldskab gjorde han følgende vers:
302
0 første maidag, fagre tid,
fuld af herlige farver!
Op paa aasen kvæget bringer
mudder med sig;
Svarttrosterne synger en fuld sang. myren mætter sig tilgavns.
orn der blot er en svag straale
af dag. Fra skogen harpetoner høres;
seilet folder sig i fuldendt fred.
Den støvgraa gjøk raaber høit: Farve lægger sig paa hver en høi,
Velkommen, herlige sommer! taageslør paa sjøens fulde vand-
Det haarde, slem me vei r har sa t sig. speil.
Skogens grene staar tæt som en
hæk. Vagtelkongen, en ivrig skald,
snakker og pludrer.
— Sommeren hugger elven smal ; Det høie, jomfruelige vandfald
den rappe hesteflok søger til synger
vands. velkomst til den lunkne dam.
Lyngblomsten spreder sit lange I sivet hvisker det og tisker.
håar;
det fine, hvide myrdun vifter. Høit i luften lette svaler svinger
og rundt haugen høie toner
Rædsel griber raadyrets bryst. rækker.
Den glatte sjø strømmer raskt, Den myge, fede olden spirer;
mens til hvile havet synker, hængemyren stammer sin saga.
og med blomster jorden dækkes.
Torvmyren er som ravnens
Bier bærer med sin svage styrke kappe,
en herlig byrde, høst af blomster. gjøken byder høit velkommen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
