Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
struktur .hos en celle skal kunne bære en slig uendelighed
af bestemmelser. Den gjældende molekyl-atom-teori svigter her,
som den fra først af er blevet tvi let paa, nåar det gjaldt at
forklare livets fænomener som den nu blir forkastet og
saa paa rent kemisk felt af Ostwald og flere.
Arven af erhvervede egenskaber skulde nu naturligst
blive at forklare efter det skema, som bedst svarer til
yngste arv medens mod det Weismannske logisk er ind
vendt, at det i det hele ikke burde føre til nogen artsudvik
ling. Naar nye slegtled ikke bringer noget nyt, kommer
man ikke af flekken, milliarder Xo= 0. Der er svaret
hertil, at man ihvertfald kan tænke sig nogen indflydelse
paa kimplasmaet af de individer, det har været indesluttet
hos ogsaa særlig af moderen under fosterudviklingen.
Sikre patologiske forhold gjør dette til en temmelig nødven
dig antagelse. Til en vis grad kunde det samme ogsaa
tænkes hos det mandlige kimelement. Men den fuldstæn
dige jevnbyrdighed i den mest komplicerede arv fra far og
mor synes lidet stemmende med en saadan væsentlig ydre
paavirkning. Det synes vanskeligt at undgaa den slutning, at
arven ogsaa for de seneste og tilfældigste egenskaber maa
være knyttet til forplantningselementernes bygning i sin
helhed. Og denne igjen af den samlede organisme.
Reaktionen mod den Weismannske teori, som hurtig
havde vundet plads som den herskende, er i det hele tydelig
i sterk fremvekst en tilbagevending til Darwins tanker er
indledet.
Der er dog reist ogsaa andre indvendinger mod disse af
større vegt, navnlig fra botanisk hold. Seiv om man tillæg
ger ogsaa de individuelt erhvervede egenskaber evnen til at
nedarves, seiv om man antager, at endogsaa personlig opøvede
kræfter kan komme til vinding for afkommet, og at de gavn
lige egenskaber kan gjøre sig gjældende som fæstnet arv
trods den almindelige krydsning (panmixi), saa hævdes det,
at de yderst smaa variationer i übestemt retning ihvertfald
ikke kan føre til saa hurtig artsdannelse, som iagttagel
serne synes at godtgjøre. Dette ikke blot ved den over
ordentlig hurtige udvikling af «kunstige» racer blandt hus
dyr og kulturplanter, men ogsaa efter rimelige geologiske
maal. De mangfoldige arter pattedyr, ikke blot de par tusen
nulevende, men de mange gange flere fossile, maa have ud-
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
