Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
Merkværdigt nok blir man ved at gjennemgaa de nævnte
eksempler paa menneskets omdannelse let opmerksom paa,
at sexual selection tydelig maa spille en uventet rolle ogsaa
her. Det er ikke blot vaiende fjær og brogede farver, ikke
bare paafuglehaler og hanekamme, som skyldes parrings
valget. Det viser sig utvilsomt, at selve vort skjønhedsbegreb
svarer til udviklingsretningens krav. Naar de unge damer
sværmer for sin løitnant, er det ikke bare den gilde uniform,
eller moustachen, som virker. Det er ogsaa de brede skuldre
og bryst, den svaie ryg og den ranke holdning, det i forhold
til hofterne smale liv, de kraftige lægge, den høie vrist
der ligger tydelig mere i baekfisch-sværmeriet, end man tror.
De fortrin, fremskreden udvikling i den rigtige retning, fuld
kommen artstilpasning til opreist gang, giver i parrings
valget, spiller en større rolle, end man har tillagt dem paa
dette felt.
Endog med tilbørligt tillæg nerfor synes dog selektions
teorien knapt fuldt tilfredsstillende seiv om man ikke
tager med problemet om, hvorfor skjønhedsidealet übevidst
svarer til evolutionsretningen. Man har søgt at finde lovene
for variationernes korrelation, hvad allerede Darwin havde
studeret, og har paavist økonomiseringen i organdannelsen
til supplering.
Man har ogsaa, som Osb orn, lagt særlig vegt paa
variationsevnen i bestemt retning, a daptiliteten. Hermed
har man ogsaa øiensynlig naaet et væsentligere skridt frem
over end ved van Vries’s mutationer. Naar kampen for ti 1 -
værelsen ikke staar mellem individer med tilfældige varia
tioner, men mellem racer med forskjellig evne til at variere
sterkt i bestemte retninger, da faar man beclre udsigt til
at forståa den hurtige artsudvikling. Og det er da i grun
den heller ikke at lægge synderlig mere mystik i arvelig
hedens mysterium at tænke sig nedarvet en tilbøielighed
til at variere i en bestemt retning end til at variere over
hovedet.
Man kommer her let til grænsen for at ræsonnere ud fra
formaal, som skal naaes, istedetfor fra aarsager, som virker,
teleologisk, ikke kausalt. Men det er netop et af tidens tegn,
at frygten for at gjøre sig videnskabelig latterlig ved at ind
rømme muligheden ogsaa af en teleologisk slutning synes
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
