- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
374

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Bondens naturfølelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BONDENS NATURFØLELSE.
I professor A. Bugges interessante opsæt i forrige hefte af
«Samtiden», «Et lidet bidrag til naturfølelsens historie»,
staar der (udhævelserne er gjort her): «Endnu den dag idag
synes jo de-fleste bønder, at bare et v eld yrket og frugt
bart landskab er vakkert.» Og saa fortsættes: «Det
har taget tid, før menneskene lærte at elske naturen for dens
egen skyld, skogen med dens bløde mos, dens rislende bække
og mylrende fuglekvidder, den brede elv, de høie, vindom
suste tjelde og havet o. s. v.» Og om Gunnar paa Lidarendes
udbrud heder det: «Ogsaa her har vi dog bondens syn paa
naturen som bolig for mennesker, hvor bare det dyrkede
land er vakkert,» skjønt Gunnars første ord er: «Fager
er lien, og aldrig har den syntes mig fagrere.»
I modsætning bl. a. hertil siger professoren: «En folke
stamme er det dog, som fra umindelige tider har elsket
naturen næsten paa moderne menneskers vis: den dybe stil
hed inde i de store skoge ved bredden of det blanke vand,
de rislende bække, svarttrostens toner, nattergalens sang og
gjøkens ku-ku, som har elsket naturen ikke i dens mildhed
og ynde alene, men ogsaa i dens storhed og vælde o. s. v.
Det er kelterne, særlig irerne.»
Disse vakre ord kunde i hovedsagen være sagt om den
norske bonde. Det er sandt, at han sværmer for en vakker
gaard med vide og vene marker, og i hestens tid med slaaet
tun og gule ågre. Det syn er virkelig fagert! Og især nåar
det tillige er vort hjem, som det var for Gunnar. Da er det
noget mere end «naturen», det er frugten af mandens og
fædrenes arbeide, det er den ramme, hein lever i sammen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free