Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litterær oversigt. Det unge Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litterær oversigt.
Harald Nielsens kritik rammer saaledes den kritiske systematik
i almindelighed, derunder ligesaa vel hans eget system som realis
mens. Men Harald Nielsen, der dog raaber Thidsigt paa livets ret,
overser ganske, at ethvert seirende kritisk system bærer i sig en
foreløbig livsværdi, der ikke bliver ringere, fordi den ikke fyldest
gjør senere tiders krav alle værdier er dog kun relative. For
saavidt Harald Nielsen ikke har taget hensyn til denne.realismens
tidsmæssige værdi, gjør han et uheldigt indtryk som en filosof,
der fra sit afsides studerkammer vil foreskrive love for det liv,
han ikke kjender. Dette indtryk forsvinder ikke ved undersøgelse
af den positive del af Harald Nielsens program. Hvad skal sæt
tes i stedet for realismen? Hans udtalelser om den ting er vage
og taagede; direkte siger han meget lidet; resten maa udledes
af hans domme over de forfattere, han omtaler. Han nævner
ordet: romantik. Han mener dermed folkelig romantik; thi
hin aristokratiske romantik, der fører lige over i principet Vart
pour Vart, er ham fjernere end noget andet. Hans «store mænd»
er Grundtvig og Bjørnson, hvem han aniser for det svundne
aarhundredes to største nordiske genier; i den nyere litteratur er
Selma Lagerlöf og Jakob Knudsen hans folk. Litteraturen
skal bygges op over det instinktmæssige, urkraftige i folkets liv.
Han taler om at naa tilbage til folkets aandeßige fortid, sagatiden,
ikke ad formens vei, men «ved at soge fællesskabet i kræfterne».
Litteraturen skal gribe sine emner an fra følelsens side; den skal
opofre realitelernes sum for stemningens enkelhed og helhed
en fordring, der ikke er überettiget, om den end har større gyl
dighed for den bildende kunst end just for litteraturen. lagt
tagelsens og tankens kunstnere har ingen pläds i Harald Nielsens
system. Ibsen redder han for systemet ved at betragte ham
ensidig som romantiker — uden ret værdsættelse af denne hjernes
titaniske kraft. Herman Bang, Henrik Pontoppidan,Joh.V.
Jensen kan kun bruges som opløsningens afskrækkende eksempler.
Visselig et snævert og trängt system. Og saa endda ikke fast og
skarpt afgrænset. Thi enkelte steder taler Harald Nielsen om kultu
rens «svingkraft, dens dens vælde», om «Tietgen, Store
nordiske telegrafselskab og andelsforetagenderne» her er han
langt fra hine folkets urinstinkter, der synger deres dybe, vilde
dur i Jacob Knudsens geniale produktion. Her er han inde paa
en synsmaade, der, skjønt ligesaavel en konsekvens af hans kri
tik af realismen, som den folkelige romantik er det, dog anviser
«n stik modsat bane for fremtidens litteratur, en bane, der nøie
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
