Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litterær oversigt. Det unge Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litterær oversigt.
følger den praktiske kulturs udvikling. Men denne synsmaade
antydes kun for straks igjen at slippes. Forøvrigt beror snæver
heden i Harald Nielsens system derpaa, at han i saa høi grad
støtter sig til en enkelt forfatters, Jakob Knudsens, verk en
omstændighed, der vidner fordelagtig om hans evne til at be
undre, men som ikke tyder paa overlegent kritisk blik.
Nu vel! kritiske systemer har kun betydning for aander af
anden rang. Selma Lagerlöf og Jakob Knudsen er saa vist lige
store, hvad enten de passer i systemerne eller ikke. Og den per
sonlige indsats, der er kunsten, er alle dage ganske uafhængig
af systemerne. Overfor de sterkt selvstændige kunstnere kan kri
tiken kun virke ved at hjælpe dem til klarhed over deres talents
art og de veie, som dette anviser dem. Men naturligvis kan det
spørgsmaal stilles, hvorvidt den ene eller den anden litteratur
strømning er værdifuldest for folkets udvikling og da skulde
jeg tro, at i stedet for at opgrave levningerne af sagatidens sterke
instinkter trænger de nordiske folk til at egges ved en Joh. V.
Jensens mægtige hymner til kulturens svingkraft, dens ustanse
lige vælde. — Imidlertid hviler den art drøftelser paa den forud
sætning, at litteratur skal skrives for det store folk en opfat
telse, der har sin berettigelse, hvilket ikke forhindrer, at stik mod
satte opfattelser kan være ligesaa rigtige.
«Den gotiske renæssance» hed den bog, hvori Joh. V.
Jensen førsle gang istemte hymnen til det, han kalder «kjends
gjerningen». Han saa kjendsgjerningens, det vil sige den prak
tiske energis verdensherredømme, dens ganske særlige betydning
for de angelsaksiske folk. Disse folkeslag, samlede om kjends
gjerningen, beherskede verden det var den gotiske renaissance.
Paa det storsyn blev Joh. V. Jensen verdensdigter. Den moderne
storstad, dens nervedirrende liv, dens rastløse hastighed det er
hans verden, fordi der foregaar energiomsætningerne i samme
takt som i hans hjerne. Og saa som modsætning Orientens glø
dende farver; eller hint Himmerland, hvor hans barndoms vugge
stod. Af hans yre glæde over verden er hans nye bog «Madame
D’Ora» fremsprunget. Han har i den udløst stemninger fra det
energistønnende Amerika, fra det artistisk forfinede Paris, fra det
sorgløse, naivt skjønne Österland. Kritiken har havt meget at
indvende mod fortællingens komposition og mod skildringen af
den ene hovedperson, den amerikanske videnskabsmand Edmund
Hall; derimod har der med rette været enighed i anerkjendelsen
af den pragtfulde og sikkert gjennemførte skildring af sangerinden
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
