Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
ikke godt ot afgjøre. Det gik ihvertfald skogene efter land
skabsgrænsen mellem Bohuslen og Dal, videre op markerne
(Idde og «Marker») helt op til den nuværende og oprindelige
grænse Norge—Vermland. Men det kan jo neppe være tvil
om, at det ikke kan have været tale om for vikverj er at af
give vidnesbyrd om grænsen efter «Kjølen» hele veien længere
nord helt til nuværende «Finmarken». De «kjøler» de taler
om, er tydelig af den slags, som vi fremdeles har navnet fra
i Kola socken vest for ChaHotten berg, hvor ogsaa Haakon
Haakonssøn 1225 var «invid Kilir». 1 slige kjøler gik grænsen
saa langt op i übygden, som vikverjerne kjendte den, helt op
i Finmarken, Finskogene nu. At det er denne Finmark, som
er ment, er saa meget mere klart, da det klarlig ikke kan
have været i Brynjulfs tanke at afgive vidnesbyrd, om
grænsen fulgte «Kjølen» i Jemtland end sige endnu læn
gere nord.
Kjølen i betydning at’ en lang vandskillende fjeldkjede
paa den skandinaviske halvø laa tydelig helt uden for en vik
verjings begreb —, der lindes intet saadant indenfor hans
synskreds —, for den sags skyld heller ikke andetsteds. Lidt
længere nord (Tryssil) finder vi kjøl brugt ikke om kjølfor
met fjeldryg, men om myrsænkninger. I det hele bruges
det nu som vel ogsaa oprindelig om, hvad der ligger mellem
bygderne, som man færdes over, som Kjølen mellem Hade
land og Toten, mellem Glomdalen og Rendalen, temmelig
uafhængig af terrænformen. Ihvertfald er det øiensynlig
en naiv anakronisme at lægge skolegeograliernes begreber
ind i ordene og tænke sig en bonde fra Bohuslenkysten
tale om en saadan sammenhængende fjeldkjede længere
nord, end sveakongens rige endnu naaede i 1016. Det er nok
ikke værdt at tale om noget geografisk instinkt her.
Det maa da ogsaa fastholdes, at der paa hele den skan
dinaviske halvø ikke tindes nogen sammenhængende fjeld
ryg eller fjeldkjede, som geogratierne altfor længe har op
vartet med. Naar man forsøger at trække en linje efter
vandskillet paa karter i stor maalestok, enten det er paa
«Langfjeldene», «Dovre» eller «Kjølen», blir man straks op
raadd. Man kommer op i myrslrækninger uden tydelig afløbs
grænse, i ugreie fjeldskraaninger, og linjen tager altid et
saa indviklet, bugtet løb, at den uimodsigelig blir uden al
mening som landegrænse. Forsøger man igjen at følge
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
