Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens lanker.
nogen fjeldryg, kommer man straks istaa, man tinder den
simpelthen ikke, og om man drager en linje efter de høieste
toppe, faar man igjen den merkværdigste siksakgang, men
aldeles forskjellig fra vandskillets siksak. I virkeligheden
viser da ogsaa ethvert bedre kart, at den virkelige grænse
efter Kjølen, som Kjellen karakteriserer som üblandet natur
grænse, næsten helt er sammensat af konstruktive retlinje
stykker, at det kun er rent generelt, at den følger vandskillet
paa den skandinaviske halvø, idet grænsekommissærerne i
det 18de aarhundrede i teori søgte at følge «fj eldryggen».
Det som raadede landskillet fra gammelt, var netop
markerne de store øde skoge, Finmarkerne. Vi har
endnu Finskogene mellem Solør, Tryssil og Vermland, vi
har Osa Finmark mellem Herjedalen og Helsingland, vi
kan følge Jemtlands grænse i 1273 i nord mod «Finmarken»,
og vi ved, at i 9de aarh. laa Finmarken sydover saa langt
som Haalogaland langs kysten. Naar Kjølen nævnes nord
paa, er det stadig i betydning af tjeldet i sin almindelighed,
ikke nogen skarp fjeldryg.
Det var ikke nogen linje, som skilte landene, det var et
bredt belte af øde land, tjeld eller skoge, som den dag idag.
Naar man i sin tid for ordens skyld har trukket en grænse
linje i dette belte, saa har man for at faa nogenlunde rime
lige forhold snart gaaet efter vandskil, snart efter toplinjer,
aaser eller seiv smaabække og vande i skoglandet. I nati
onal henseende har de enkelte punkter her ikke større be
tydning end undervands Griseboer, det er de 100—200 km.
brede ödemarker, som oftest endda kun tillader færdsel i faa
maaneder af aaret, det er dem, som er det virkelige folke
skille. Og dette har været mere afgjørende end selve havet.
Der kan ikke være tvil om, at hvis der istedetfor Kjølen
havde gaaet en 100—200 km. bred Botnvik op langs den
norsk-svenske grænse, vilde beröringen mellem de to lande
været ganske anderledes intim man sammenligne med
Sveriges forhold til Finland.
Det norske tolk har saaledes havt et ganske enestaaende
beskyttet udviklingsfelt bedre isoleret ved sin landegrænse
end Irland ved den irske sjø eller Finland ved Østersjøen.
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
