Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
Naar alligevei dets nationale eksistens har staaet paa spil,
nåar det mistede sit eget litteratursprog, nåar det i lange
tider i virkeligheden var et lydrige, nåar dets statsorganisme
faktisk var opløst, saa kan da skylden ihvertfald ikke lægges
paa mangelen af naturlige grænser. Der maa have været
noget iveien med landet eller folket seiv.
Mangel paa omfang kan man ikke tro det er; Norge
staar høit oppe i rækken her. Naar folkemængden alligevei
er saa liden, maa man søge grunden i landets beskatfenhed.
Det ligger jo længere nord end de fleste beboede lande. Merr
ser man paa et meteorologisk kart, vil man tinde angivet, at
landet for det meste har en sommervarme som Skotland og
Irland, og vinteren er heller ikke for urimelig, saa det
skulde ikke hindre en tæt bebyggelse. Kigtignok er disse
temperaturkarter regelmæssig «reduceret til havets overflade»
faktisk er klimatet for det høie ijeldland adskillig lavere.
Prof. Y. Nielsen gjør (1. c. s. 9) uden nogen bemerkning min
opfatning af høideforholdene saaledes som jeg har frem
stillet dem i «La Norvége» s. 37 til sin egen: «En ottende
del af Norge ligger over 1000 m. og en halvdel høiere end
500 m. Kun en ottendedel af landet er beregnet til at ligge
lavere end 150 m.» Vi kan vel derfor holde os til dette overr
slag, trods det afviger ikke uvæsentlig fra det ældre af
O. J. Broch, som sætter næsten Vs af landet lavere end
157 m. (500’). Men seiv om man trækker fra den halvdel af
landet, som ligger høiere end 500 m. o. h. efter prof.
Y. Nielsens beregning bor ikke mere end 13000 mennesker
over 600 m. —, saa blir der dog igjen tilstrækkeligt stort
areal til at bære en nations udvikling. Ja seiv om man blot
holder sig til den ottendedel, som ligger under 150 m. o. h.
og saaledes faktisk har ret gunstigt klimat, har man dog
igjen et land lige stort som Danmark, Nederlandene eller
Belgien at bygge paa. Her bor da ogsaa virkelig 2A af lan
dets befolkning, men alligevei giver dette betydelig mindre
folketæthed end for de andre Nordsjølande.
Der maa være mere iveien med landet seiv. Prof. Y.
Nielsen lægger nu en særlig vegt paa selve fjeldgrunden.
«I den stund, da folket væsentlig henvistes til at leve af sin
jord, var det Norges ulykke, at det havde saa meget af grund
fjeld og for lidet af silur.» Det oprindelige ansvar for denne
«silur-teori» maa vel føres tilbage paa prof. Hellands «Jord-
388
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
