Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anclr. M. Hansen.
har nævnt ved siden, fiske og handel, synes kun at maatte
gjælde rent sekundært, Derimod synes silur-teorien ikke at
slaa rigtig til som forklaring! Det er straks paafaldende, at
det kun i saa yderst ringe udstrækning nævnes lender
mænd altsaa repræsentanter for det høieste aristokrati
netop i de største silurbygder, paa Oplandet og i indre Trønde
lagen. Gjennemgaar man rækken af de ca. 100 gamle ætte
sæder, prof. Nielsen nævner, vil man ogsaa finde, at netop
lige mange ligger paa grundfjeld etc som paa silur. I det
hele faar man ogsaa et bestemt indtryk af, at det ikke kan
være netop de store jordbrugsbygder, som har været det be
stemmende ved «de gamle storætters geografiske udbredelse».
Man kjender ikke nævneværdigt antal lendermænd fra Vest
fold eller Smaalenene. Professor Nielsen forklarer det i det
ene tilfælde ved, at kongernes gods var det overveiende, i
det andet ved, at Smaalenene oprindelig væsentlig var skog
bygd. De usedvanlig talrige oldfund viser imidlertid ligesaa
vel som det store antal af gamle gaardnavne (paa -vin og
-heim), at Smaalenene fra først endog havde relativt større be
tydning end nu. Og de ensartede forhold maa da ogsaa
naturlig gives ensartet forklaring i de store jordbrugsbygder
i Viken som paa Oplandene og i Trøndelagen. Og nåar man
paa den anden side følger rækken paa grundfjeld fra Bjarkø,
Torgar, Tjøtta, Giske, Blindheim til Losne paa det magre
Sulen-konglomerat smaaøer uden særlige betingelser for
jordbrug —, saa kan man ikke undgaa den slutning, at her
maa andre faktorer have virket med.
Jeg har tidligere udviklet den opfatning, at adelen er
betinget af et relativt betydeligt antal af en oprindelig be
folkning, som blev undertvungen af de senere indvandrende
arier, germaner. Og det er nu ogsaa sikkert, at fra Sole til
Bjarkø viser dette kortskalle-element sig særlig mægtigt. I
en nylig udkommet bog om bosætningens historie, «Land
nåm i Norge», som det kanske maa være mig tilladt at nævne
i denne forbindelse, har jeg ment at kunne godtgjøre, at
denne kortskalle-befolkning af jægere og fiskere har vedblevet
som særeget folk, «finner», nordpaa helt ned i historisk tid,
tildels vel ogsaa sydpaa i Finmarkerne. Og jeg mener da, at
hvad vi hører om forholdene hos de haaløygske lendermænd
paa Bjarkø og Torg [= handelsø og torv], med finnkaup og
finnskat —, kan kaste lys ogsaa over forholdene, da de store
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
