Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Partierne og unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
Man kan ikke ønske sig en bedre repræsentant for ven
strepartiets syn paa unionen end Ernst Sars, nåar man vil
betragte sagen ikke fra døgnpolitikens, men fra dybere syns
punkter. Sars repræsenterer i disse spørgsmaal saa at sige
partiets idealitet. Hans grundsyn er det, som i virkeligheden
dybest har bestemt partiets unionspolitik fra det øieblik af,
at det i 80-aarene slog ind paa nye, fra den ældre fælles
norske unionspolitik afvigende veie. Han gaar ikke paa ak
kord uden i det rent taktiske, men stiller sig unionens op
løsning som sit klart bevidste maal. Han er logiker nok til
at vide, at unionen nødvendigvis maa «ryge istykker», som
han udtrykker det, for realisationen af en «selvstændighed»
som den, han tænker sig, en selvstændighed, der betyder, at
suveræniteten kan udøves uden noget ydre baand, altsaa ikke
udøves i fællesskab med nogen anden stat, med andre ord
en tilværelse som isoleret enkeltstat, der ikke befinder sig i
nogen statsretslig forbindelse med nogen anden stat. For
ham er det traditionen fra Norges statsretslige stilling i mid
delalderen, som skal gjenoptages, og ingen lægger mere end
han i Welhavens oven citerede ord den bestemte tanke, at
et «suverænt» og «selvstændigt» Norge i betydning af et
Norge übUndet af unionelle baand er det, vort land «engang
skal vorde» «i foikerang».
Her staar vi derfor utvilsomt ved det dybeste skille i
partiernes unionsopfatning, et skille saa dybt, at partierne
paa dette punkt ligefrem har vanskelig for at forståa hin
anden. Ikke blot Sars, men seiv Bjørnson, som jo ellers nu
skiller sig vidt fra ham paa dette omraade, har saa liden
forstaaelse af høires betragtningsmaade, at de mere end en
gang har stemplet den som udgaaende fra en ringere art af
patriotisme og national æresfølelse end deres egen. For
Sarss vedkommende hænger dette vistnok sammen med
romantikens nationalitetsbegreb: for ham danner én nation
organiseret som én usammensat, isoleret, suveræn stat den
enkle opskrift for samfundenes organisation over hele den
vide verden. At andre kan mene noget andet, og at ikke en
saadan ordning staar som idealet for enhver ærekjær patriot,
er ham en ufattelig tanke.
For høirepartiets mæncl staar denne sag helt anderledes.
For dem staar de forskjellige ydre organisationsformer, en
keltstater, forbundsstater, unioner og andre statsforbindelser
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
