Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Partierne og unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parlierne og unionen.
og betænkeligt offer ligeoverfor dets stilling i parti
kampen. Det ligger kort og godt i, hvad jeg ovenfor har for
klaret om nationalismens styrke og dybe rødder i vort folk.
Og sagen er og har i lange tider været saa soleklar, at seiv
den mest sentænkte efterligger inden partiet forlængst har
været paa det rene med, at nåar han holdt paa unionen og
bekjæmpede «egen udenrigsminister» etc., saa var det til trods
for, at han maatte være forberedt paa at tabe derved i valg
kampen.
Jeg tror nok saalcdes det kan paastaaes, at er intet andet
nyt kommet til end dette, at høirepartiet maa være sig be
vidst ikke at have nogensomhelst hjælp af unionen i den
indre partikamp, saa foreligger der ingen paaviselig grund
til, at høire i aaret 1903 skulde have ændret sit unionelle
syn og program.
Hvad særlig konsulatsagen angaar, maa det vel erindres,
at denne sag indtager en særstilling i det unionelle opgjør.
Lige fra forhandlingerne paa det overordentlige storting i
1814 til denne dag har der været skjelnet mellem konsulat
væsen og det politiske udenrigsstyre. Det har omtrent uimod
sagt været lært, af høire som af venstre, at det folkeretslig
maa tilkomme suveræne stater som Norge og Sverige, der
kan afslutte særskilte handelstraktater, ogsaa, om de ønsker
det, at have egne handelskonsuler, og at heller ikke unions
overenskomsten binder dem til fællesskab i dette punkt.
Det indeholder derfor intet brud med tidligere opfatning,
nåar høire mener, at en udskillelse her kan finde sted, uden
at unionens principer behøver at lide derved, nåar blot kon
sulernes forhold til det fælles udenrigsstyre og diplomati
ordnes paa en betryggende maade.
Noget andet er det, at mange, kanske de fleste inden
høire aldrig har havt og fremdeles ikke har stor tro til nyt
ten af denne foranstaltning. Partiet har ira første stund,
kravet paa denne reform kom op, forlangt, at den skulde
prøves og bedømmes fra den praktiske nyttes synspunkt. Og
det kan vel trygt siges, at beviset endnu ikke er ført for, at
vore handelsinteresser vil fremmes ved reformen. Meget
mere er det inden forretningsverdenen en udbredt mening,
at nåar blot de fornødne reformer forøvrig gjennemføres, vil
man for de samme penge faa et mere effektivt konsulatvæsen
sammen med Sverige, end nåar man skal være alene derom.
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
