Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURFØLELSE.
Dette æmne har forledet hr. J. Løvland til at gjøre sig
skyldig i en ret diger fejltagelse. (Se Samtidens forrige
nummer.)
Desværre har jeg ikke læst det opsæt av hr. A. Bugge,
som han skriver mod. Men jeg kan tænke mig, det har gaat
ud paa at syne os naturfølelsen som et kulturprodukt, lige
som farvesansen eller smagsævnen. Herunder har han vel
skildret det større udsyn, som J. J. Rousseau aabnede og
saa her.
Men en ægte norsk maalstræver kan ikke la sig nøje
med det, maa vide. Den ægte norske bonde har naturligvis
altsammen i sig seiv, som et opkom i hans udstrakte vid
underlighed. Til bevis nævner han de digtere, som er
rundne av bondeæt. Har ikke Garborg, har ikke Vinje,
eller Salme-Blix, eller seminaristen, altsaa ikke bonden,
Embert Hougen naturfølelse? Jovist harde! Men for at det
bevis skal slaa til, maa han først godtgjøre, at de ingen kultur
hadde; for ellers er det jo muligt, at nætop deres kultur har
aapnet deres øjne og givet dem naturfølelse. Dette bevis
savner vi. Men han nævner som ytterligere bevis de mange
«sjaa»-højder, som fins paa bondebygden, og som lokker ung
dommen op. Han glæmmer, at det at ville se langt, at ville
f. eks. se «tre præstegjæld», i og for sig siet ikke er
naturfølelse.
Fra min barndom og ungdom paa bondebygden kan jeg
ikke minnes en eneste kammerat, som hadde følelse for andet
vakkert end Eidsvaagens lange besaadde flade. De følte ikke
26 Samtiden. 1904.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
