Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Kjær.
Hun smældte med vinduet, men et øieblik efter gløttede
hun ud igjen med et mere forsonet an sigt og raabte efter
ham.
«Om ti minuter staar en varm kontorkop paa kjøkken
bænken.»
Ringeren traadte tungt indover den lange korridor i
anden, og hver af de numererede døre gav han et grovt dult
med albuen, men numer fjorten aabnede han med lempe og
steg ind. Derinde brændte en klar læselampe paa et bord
med bøger, papirer, tobaksaske og celluloidflipper. Der var
to senge og to stole. Den tomme seng var en kasse paa
fire stolper, dens brunstrøgne brædder var flekkevis over
trukne af et fedt, hvidligt skimmel . . . den saa ud, som om
den led af en gammel hudsygdom. Mod den anden væg
stod en ny jernseng med messingknotter, der laa ringerens
klassekamerat og kontubernal viklet ind i sine uldtepper
og sov.
Nordlændingen satte sig föran sin grammatik og mum
lede de lange remser og lukkede øinene og gjentog dem
gjentog ....
Tilslut slog han bogen sammen og begyndte at samle
sagerne. Det var umuligt at holde orden paa en hybel, nåar
den anden var en bygut. Der laa hans klær og flød over
alt, en strømpe i vinduskarmen sammen med en mansjet
med blyantskrevne fuskeformler ... et opslaaet leksikon
sparket hen under ovnen.
«Bjelke, klokken gaar til halv syv.»
Det knurrede henne i jernsengen.
Han gik hen til vinduet og slog gardinet tilside det
var et gardin af et stof, de i byen kaldte jute to opspræt
tede sækkelængder med frynser af samme stof. Ruderne
var rimpudrede, og han gav sig til at puste foratfaa et gløt,
Derudenfor paa den store plads begyndte den gråa arbeids
dag, et ujevnt tog i samme retning af arbeidere og fabrik
piger langs diagonalen af pladskvadratet, punkteret som det
var af sitrende gasflammer. De skulde til væverierne nede
ved elven. En og anden tung arbeidsvogn blev slæbt den
modsatte vei, til møllebrugene oppe ved fossen. Det var
endda barfrost, med haard gjenlyd af hove og hjul . . .
Han tænkte ikke paa dem, og han tænkte ikke paa noget.
Han trak fingeren over den frosne rude, et retvinklet triangel,
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
