Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ede han til.
ordene. Vælg ordene.»
«Aanden vil tilbunds . . . .»
Smittekilden.
i det brudte hjørne ud til gaardspladsen. For enden af det
lange bord var der stillet en pudestol til bestyreren. Paa
rad for langsiderne stod alle elevernes trækrakker. Der var
bredt mørk voksdug over bordet, men föran bestyrerens plads
en hvid serviet. Hans frokostbret blev baaret ned fra hans
private kjøkken, men nåar han af en eller anden grund fore
trak at spise oppe, var til varsel derom servietten borte og
pudestolen skubbet ind mod væggen og erstattet med en
almindelig krak. Isaafald satte den høitidelige vestlænding
sig for bordenden.
Da Bjelke endelig kom ned, sad alle de andre til bords
og ventede med klirrende knive mod tallerkenerne. Ude i
kjøkkenet rumsterede jomfru Henriksen. Der brændte et
enligt gasblus over bordet, og klokken var over syv.
«Gudskelov, idag slipper vi simpel seminaristandagt,»
sagde Bjelke og pegte paa servietten og pudestolen. De var
paa plads. Han skrævede over en krak og satte sig med
puf til alle kanter. «Seminaristandagt ligner margarin,» føi-
«Bjelke er kanske for fin for et enfoldigt Guds ord?»
spurgte vestlændingen, og hans ene mundvig trak sig skjævt
opover i en sarkastisk grimase.
Skraas over bordet sad den lille tætte Mygster og blun-
kede til Bjelke og gned hænderne i fanget. Han elskede
aandelige sammenstød, men kom sjelden med, for han havde
langt efter repliken . . .
«Enfoldig!» sagde Bjelke. «Hvorfor sætter du, voksne
mand, dig paa skolebænken x>g læser til prest, hvis du ikke
vilde ud af din enfoldighed? Det er dig, min kjære Geiran-
ger, som gjør forskjel paa fint og simpelt gudsord.»
«Haha,» lo Mygster. «Pas dig for logiken, teolog. Vælg
«Det kommer an paa aanden,» forsøgte vestlændingen
sig og famlede efter et argument, han nylig kunde huske.
bunds,» skar Bjelke ham af. Han var i lyst humør. For
første gang havde han idag kastet den kjæmpesvære draug
overende .... og seiv om den nedrige historie om strømpen
sivede ud . . . . han saa med fryd Hengs ophovnede ansigt
og den sorte plasterlap over øiet . . den havde han faaet
«Du er ingen aand, Geiranger, og du gaar aldrig til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
