Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed, som han uden held forsøgte at betvinge.
«upassende,» indflettede Bjelke med det samme ud-
pigen med frokostbrettet.
Nils Kjær.
ude hos jomfruen. Pludselig sagde han overmodig: «Bonde
gutter kan ikke slaas ...»
Ansigterne blev mørke omkring ham, bare en bergenser
med bløde læber og brune, urolige øine sagde ligegyldig:
«Det er ’kje sandt. Eg kjenner ennaa Hengen sine kno
ker i ribberne . .»
Jomfru Henriksen bar ind kaffekanderne. Det var en
dame af sat alder, gul af lød, men med god figur. Hun
holdtes høit i ære af alle. I fortrolig samtale pleiede hun
at tåge ud sit gebis, som generede hende, og vikle det ind i
sit lommetørklæde.
«Jeg hører, at den unge Bjelke har opført sig uopdragent
igjen,» sagde hun henvendt til forsamlingen . . . «Det er for-
bausende, at et dannet hjem ikke har havt mere indflydelse
paa karakteren . .»
«Men kjære jomfru Henriksen, dennegang var det ikke
mig, som begyndte.»
«Jeg taler ikke til den unge Bjelke, jeg siger bare en
sandhed, som bestyreren sikkert vil underskrive. Forøvrig
er det min mening, at et forfeilet menneske tidlig røber sig
ved slette instinkter,» erklærede hun og tørrede ihærdig en
kande af med forklædet.
Denne bemerkning og Bjelkes komisk beskjæmmede ud
seende hensatte Mygster i en tilstand af klukkende munter-
«Det er ingenting at le af, Mygster,» sagde jomfru Hen
riksen strengt. «Det er høist upassende af en ung mand at
gerere sig saa .... saa ...»
tryk af angergivent alvor . . og nu brast det for Mygster.
1 samme øieblik hørtes bestyrerens raske fjed i korri
doren, han bankede skjødesløst og holdt døren aaben for
«Goddag, mine herrer,» hilste han og slog ud med
haanden. Dette daglige «mine herrer» var en af de mange
ting, som opretholdt hans popularitet.
hvis vinger let dirrede. Der var noget hoppende ved hans
blik og noget upaalideligt ved hans smil, og nåar han talte
med nogen, kunde man paa selve ørene se, at han ogsaa
lyttede til, hvad der blev sagt i nærheden.
Det var en smuk mand, glatbarberet, med en fin næse,
422
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
