- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
424

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Det er et trist veir
Nils Kjær.
med mezzaninvinduerne ud til den store plads og to døre
paa den ene smalvæg, en ind til første gymnasium, en anden
ind til skolens kontor . . . Denne forsamlingssal var bestemt
for høiere formaal; der blev prædiket af amerikaprester og
trosvidner fra Santalistan, kristelige sangforeninger benyttede
den ogsaa, og af imødekommenhed mod tidsaanden og hen
syn til leieindtægterne blev den om lørdagene overladt til
universitetsuddannede entusiaster, som indviede forstædernes
arbeiderbefolkning i det assyriske riges historie og grund
trækkene af den anorganiske kemi
I det lille kontor samledes lærerne før otte. Der kom
de to filologer, den antike og den moderne, der kom offi
ceren, som förestod matematiken, og en halvt overflødig
seminarist. De var alle trætte, før de begyndte, og de kjendte
nverandre neppe og havde ingen glæde af samværet før og
mellem timerne. Officeren havde en eneste litterær liden
skab, den svenske Rudbeck og hans Atlantis, men han
ærgrede den antike filolog ved sin daarlige latinske udtale.
Den halvt overflødige var hjælpsom og besværlig: han
spurgte, «skal jeg aabne eller lukke vinduet?» med tonen paa u.
De røgte alle forskjellig tobak, og af manglende fortrolighed
og af hensyn til de tynde vsegge undsaa de sig for at tale
om bestyreren eller beskytteren og underholdt sig om ele
verne:
«Det förekommer mig,» sagde den antike, «at det gaar
langsomt oppe i andet iaar. Kanske herrerne har observeret
det samme?»
«Ja, de bedste hos mig pleier at være daarlige i hu
maniora,» svarede officeren, «det er bare Heng, jeg stoler
paa ... de andre brolægger sin visse vei med gode for
sætter ...»
«Bjelke er dog eipræ i norsk,» bemerkede seminaristen.
«Man kan lære ham at udtrykke sig ...»
«Ja, De har vel faat føle, at han kan det,» sagde den
moderne. . . . «Ja undskyld, jeg mente bare at udtale mig om
hans lærvillighed ...»
Den moderne filolog sad i sit hjørne og glippede nervøst
med ørnene. ... Han havde fire timer foran sig paa forskjel
lige skoler, han trak en mængde luft gjennem det ene næse-
«Ja, hvorlænge er det vel, siden vi saa solen?»
424

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free