Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
de til fordel for staten. Ved siden heraf fandtes der allerede
for 4 000 aar siden en art grundværdiskat. Jorden var delt
i 9 klasser, der svarede skat i forhold til frugtbarhed og
beliggenhed for overrisling, og skatten svarede omtrent til
Vio af udbyttet. Lav beskatning var imidlertid altid det
maal, hvorefter regjeringen stræbte; men for at faa tilstræk
kelige statsindtægter med lav beskatning maa skatteyderne
være talrige. For at opnaa dette har regjeringen paa en
kort periode nær altid været mod sammenlægning af jord
og har tvertimod bestræbt sig for at vedligeholde en ligelig
fordeling af den. Som følge heraf var der en übegrænset
adgang til jord, saa at enhver, der ikke kunde opnaa, hvad
han ønskede i vederlag for sit arbeide hos andre, var istand
til at arbeide for egen regning.
Men hvor adgang til jorden, d. v. s. adgang til at ar
beide for sig seiv, er fri, der vil altid det maal af velvære,
de arbeidende klasser nyder, staa fuldt paa høide med, hvad
seiv den mest liberale og klartseende regjering er istand til
at forskaffe dem. Og saa vil folket formere sig übekymret.
Men i det 3dje aarhundrede f. Kr. kom den første keiser af
dynastiet Tsin paa tronen efter langvarige og blodige krige,
der fortsattes under hele hans saavel som under det næste
dynasti Hanernes. Og som altid og overalt var det al
muen, der led under krigene, og en lensadel dannedes, der
hurtig kom i besiddelse af størstedelen af landets jord, efteråt
privat eiendomsret til jord var bleven anerkjendt af den første
keiser af dynastiet Tsin. Da var det, at almuens tilstand
var saa ussel, at forpagterne de var ikke længere eiere
«solgte, pantsatte eller gav sig seiv med hustru og børn som
livegne til grundeierne for bestandig», og befolkningen for
mindskedes fra aar til aar.
Regjeringen forsøgte allehaande midler til at faa bugt
med den saaledes opstaaede ulighed i velstandsfordelingen
i aar 9 e. Kr. forsøgte den saaledes forgjæves at kon
fiskere al jord i enkeltmands eie udover ca. 7 hektar. Det
var dog først adskillige hundrede aar senere, at det lykkedes
at tilveiebringe en nogenlunde lighed. Grundværdiskatten
var nemlig bleven fikseret, og efterhaanden som udbyttet af
jorden steg, blev den jo forholdsvis lavere og lavere, saa
lav, at den ikke var tilstrækkeligt vern for arbeidets ret. At
forhøie skatten vilde være i strid med principet om lav
434
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
