Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kina og Frankrige.
Iblandt den store Konfutses verker findes følgende ytring:
«Dersom engang harmonien hersker blandt menneskene saa
ledes, som den bør herske, vil sygdommene ikke mere have
nogen magt over dem. Legemlige onder er kun en følge af
moralske onder, af det had og den uret, der bestandig ad
skiller menneskene.» Det er vel langt fra, at harmonien kan
siges at herske i Kina; men fattig, snæversynt og ensidig,
som den kinesiske civilisation er, saa vil det forhaabentlig
seiv i foranstaaende høist fragmentariske skitse være lykke
des at paavise, at der hersker langt mindre disharmoni end
hos os i det rige vesten. Medens vor civilisations aarbøger
paa næsten hvert eneste af sine blade fortæller om blodige
sociale revolutioner, saa har Kina nu i omtrent 1500 aar
gaaet rolig og i det hele uforstyrret fremad, uængstet af
revolutioner og i lykkeligt ukjendskab til socialistiske og
anarkistiske skræmmebilleder. Langsomt, det er sandt;
men hvad skulde det haste efter. Er ikke individets lykke
statens høieste maal ? Hvorledes kan arbeidsbesparende ma
skiner, der kaster tusender ud af virksomhed, bidrage til
samfundslykken, nåar de kjøbes paa bekostning af disse
tusenders nød og elendighed? «Vel ved vi, at i længden vil
den ved den arbeidsbesparende maskines indførelse ind
vundne prisbillighed forøge efterspørgselen, og mindst det
samme antal individer vil da tinde arbeide igjen. Men i
mellemtiden hvad skal vi da gjøre med de arbeidsløse?
Og endelig har den europæiske civilisation trods alle sine
arbeidsbesparende maskiner været istand til at producere den
samme mængde samfundsgoder som vor paa et givet areal?
Har den været istand til at ernære saaledes som nu en
gang underklasserne ernæres i Europa blot tilnærmelses
vis saa mange mennesker pr. kvadratmil som vi, der alle
lever i materielt velvære? Kom og bevis os, at jeres moser
og heder er dyrkede som vore, kom og bevis os, at ingen,
der vil arbeide, behøver at suite under jer civilisation, kom
og bevis os, at jeres storbyer og jeres arbeidsbesparende
maskiner har ophørt at kræve deres utalte ofre af menneske
liv og blod saa skal vi tro jer. Men indtil da vil I for
ståa, at vi foretrækker vore egne institutioner, der for aar
tusender har sikret et rigeligt udkomme til enhver, der vil
arbeide, der giver nok til enhver, fordi de ikke giver formeget
til nogen.»
445
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
