Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
Saaledes ræsonnerer kineseren, og hvem vil trods al
skjævheden i argumentet vove at paastaa, at han har helt og
holdent uret, Hvad har vi for al vor ustanselige higen og
jagen, der kan opveie den sikkerhed for udkommet og for
liv og lemmer, som seiv den fattigste kineser nyder? Hos
os er det individet, der danner den sociale enhed; sønnerne
skynder sig at flyve ud fra reden for at «begynde for sig
seiv». Enhver er sin egen lykkes smed. Dette giver vor
civilisation et initiativ, som Kinas mangler, og hele den
uhyre virksomhedstrang, der giver sig udslag i dens ustanse
lige fremskridt, fødes heraf. Men heraf fødes ogsaa al den
ustanselige rigdomsjagen, uden hensyn til om rigdommen
erhverves paa bekostning af andre menneskers lykke; heraf
udspringer al vor civilisations mangel paa samfundsmoral
og stabilitet.
I Kina er det ikke individet, men familien, der danner
den sociale enhed. Indenfor familien, indenfor denne lille
stat i staten, finder ethvert nogenlunde respektabelt individ
sin plads afstukket og sin eksistens sikret. Derfor mangler
kineseren opfordring til at udvise den dristige, hensynsløse
foretagsomhed, der har ført vor civilisation til saa store seire.
Den kinesiske civilisation glider langsomt sit rolige løb i det
engang afstukne leie, uden videnskabelige triumfer, uden
epokegjørende ophndelser. Initiativet mangler; men saa
mangler til gjengjæld ogsaa al den falske ærgjerrighed og al
den jagen efter guld, der besudler vor civilisation. Kineseren
behøver hverken at stjæle eller plyndre, eller at bedrage enker
og faderløse af frygt for armod. Naar tidens fylde kommer,
bliver der af husmandssønnen baade mandariner og stor
kjøbmænd og af haandverkssvenden en mester og til
syvende og sidst af næsten dem alle atter smaa landbrugere.
Men alle kan de afse tid nok fra deres livserhverv til at dyrke
selve livet, til livsnydelsen i dens høieste former, og følgen er,
at gjennemsnitskineseren i dannelse og manerer, i moral og
karakter danner en behagelig modsætning til gjennemsnits
europæeren.
Medens derfor i vor civilisation livet paa faa undtagelser
nær kun byder os en uafbrudt kamp for tilværelsen, et liv i
slid og strid for det fristende guid og en alderdom i ensom
hed og melankolsk trøstesløshed, nåar guldet er vundet, er
alt dette omvendt i Kina. Ingen kamp for tilværelsen, thi
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
