- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
449

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tidens tanker.
Det er nemlig det historisk merkelige ved Weiningers
lære, at den übetinget vender tilbage til Kants standpunkt.
Filosofiens historiske udvikling i det hundredaar, som er
gaaet, har i sin helhed ført tænkningen over til empirismen,
til en psykologi, som er eksperimentel erfaringsvidenskab,
til en logik og etik, nærmest som underordnede led igjen af
psykologien, til en ikke-metafysisk verdensanskuelse, som
paa grundlag af udviklingslæren har opgivet fuldstændig at
sætte mennesket i nogen særstilling i naturen. Har den,
som f. eks. hos E. Mach, gaaet dybere, er det sanseindtryk,
som sættes som det eneste virkelige i verden, af dem er det
hele bygget op til en sammenhængende masse, samlet i for
tættede knudepunkter med stigende bevidsthedsgrad gjennem
hele universet. Der har vistnok begyndt en strømkæntring,
ikke blot efternølere af ældre skoler, men ogsaa nye mænd
har reist sig mod den herskende lære. Men saa sikker
syntes denne videnskabens vinding om de jevne, sammen:
hængende overgange, at det virker ligefrem forbløffendé, nåar
en mand som Weininger, der har været Machs discipel,
hurtig gjennemgaar en udvikling, der fører ham tilbage til
et fuldstændig antropocentrisk standpunkt. Hans tænkning
svinger igjen over til at finde læren om menneskets afstam
ning fra aber «latterlig», mennesket er hos ham igjen blevet
en mikrokosmos. Alle ting i verden findes i mennesket seiv,
verdenssystemet er identisk med menneskesystemet. Andre
dyreklasser er for ham kun symboler. Dybsjøfaunaen, som
ikke har del i lyset, maa staa i sammenhæng med forbry
delsen hvad ogsaa den logrende hund gjør. Man maa
kanske have hørt afdøde professor Lyng docere hegelianis
mens konsekvenser for ikke at betragte dette som andet end
bare en aandrighed. Men man føres nærmere til centrale
spørgsmaal, nåar den menneskelige mikrokosmos eller «det
geniale menneske» stilles direkte i forhold til verdensaltet,
til det gode, til Gud. Her vil forstaaelsen ligge nær for en
hver, som har gjennemgaaet nogen religiøs krise, og i det
forhold vil snarere det falde vanskeligt at opfatte sig seiv
væsentlig som et medlem af primatslegten, nærmere aberne,
end en bavian er en hund.
Weininger tager skridtet helt ud. For ham er «al totali
tet givet i menneskesjælen, som kan se alt, fordi den selv er
alt». Og hvad der kun kan siges paa tysk—: Der Uni-
449

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free