Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Der findes ingen atomer
«Silentium! Nedenes har ordet.»
«Bravo!»
«Kom til sagen.»
30 Samtiden. 1904.
Smitlekilden.
Salen begyndte at blive tæt af tobaksrøg. Det enlige
gasblus stod gult og sprutede smaa gnister af en svovlblaa
rand. Jomfru Henriksen markerede sin misnøie ude blandt
komfurringene, men ingen gav agt paa det.
Det var en skulderbred, spænstig mand . . . ikke ung
længer, haaret trak sig tyndt omkring en vig langt op fra
tindingen . . . øinene var stive og gulsprængte af mange
slags vidvaagne nætter. For de yngste stod der nok en vis
glans for deres bevidsthed af hans moderne aand og hans
livserfaring . . han var erklæret fritænker, og han havde til
bagelagt et helt egteskab. Men samtidig faldt det dem komisk
ind, at han kun var skolegut.
«Nei, jeg har næsten ingenting at sige ... se ialfald
ud paa gangen først, om nogen skulde staa der.
... Er der ingen her, som er bange for døden ? Ja, jeg
ved, at du frygter Thanatos, Geiranger, og det har du grund
til, for en slig blåa kul lige under kravebenet er det første
paalidelige symptom paa galopperende tæring . .»
Taleren rømmede sig og tog en god slurk af sit glas.
Men Geiranger stødte sit fra sig med en dirrende haand.
«De andre tilstedeværende er mindre udsat for tuberk
ler. En mand som Mygster er for tyk, og de fleste af
disse unge bygutter er for dovne . . . han dernede, som spi
ser med ske, har for rødt håar. Men derimod kan syg
domme som difterit og tyfus udrette noget her. Det har vi
set. Jeg staar endnu i gjæld til den sidste kransesubskrip
tion, men jeg lader det staa saa længe, til det blir en rund
sum . . med kassererens tilladelse?»
«Vi sparer krans til dig, saa gaar det op i op,» sagde
Bjelke . . . «Er Forsamlingen enig i forslaget?»
«Ja, det maa dere gjerne. Jeg vilde ikke væde snippen
af mit liglagen af rørelse over den venskabelige udgift. I
mine øine bør døden være en blomsterløs begivenhed . .»
«Ja, sagen er den, at de legemlige sundhedsforhold i
dette hus ikke er nær saa gode som de aandelige, moralske.
Han saa spørgende hen paa Heng.
«Saa er der nok af dem . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
