Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Kjær: Smittekilden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Kjær.
Jeg skulde foretrække, at det var omvendt. Thi hvad gavnei
det vel et menneske, om han overvinder verden og alle dens
fristelser, nåar han tager skade paa sit kjød? Hvad, Geiran
ger? Du svarer ikke, min ven, for du er enig ... ja, alle
leviterne her er enige. Med disse ord vil jeg drikke for en
forbedring i de bestaaende forhold . .»
«Ja, og skaal for, at du stryger med først, som er ældst.
Du skylder Asklepios en hane, gamle festfordærver ...»
Stort mere omtale havde sygeligheden ikke været gjen
stand for. Men den forandring, hin taler havde nævnt, fore
gik lidt efter lidt som efter en taus overenskomst. Inter
nanterne slog sig oftere løs end før, forsømmeligheder blev
almindeligere, uordener indtraf . . . flere begyndte at drikke
drammer af antiseptiske hensyn ... og den kjendsgjerning,
at det var de flittige og ædruelige indesiddere, sygdommene
og plagerne havde kastet sin forkjærlighed paa, blev om og
om igjen kommenteret, og i det hele steg misagten for flid
og maadehold. Seiv et par af dem, som var bestemt paa at
blive teologer, lod sig rive med og fordrev kveldene med
kortspil om halve øl . . . eller fulgte med de andre, som
gjerne sværmede ude i Basarhallen og lignende letsindige
etablissementer.
Det var en spirende fordærvelse, med rod i en stille
panik, ingen rigtig vilde bekjende. Herregud, man kunde
flytte, hvis man var ræd. Men hvem var ræd for lidt smitte
syge? Der var sygelighed nok ogsaa udenfor internatet . . .
influenza grasserede .. . Veiret havde skylden. Hele byen
laa paa bunden af en beholder med sur affaldsluft. Og til
gjengjæld havde det kameratslige samliv aldrig været gemyt
ligere end nu. Man var redebon til at laane hverandre kro
ner, man spenderede med større flothed, og man havde det
morsommere.
Paa skolen gik det merkelig nok ikke trevnere end ellers.
Der var flere forsøm meiser, flere uordener . . . men der var
kommen en slags rask fandenivoldskhed ind i arbeidet.
Man improviserede med større fantasi det, man ikke gad
3ære, og brugte flittig hverandres rygge til skjermbretter.
Lykketræffen spil lede en større rolle, men begavelsen kom
ogsaa mere til sin ret, og i villig broderlighed overlod man
hverandre kladderne til alle opgaver, løsningerne paa de
forefaldende problemer. Seiv de tunge hoder blev bedre
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
