- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
478

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giovanni Verga. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hans E. Kinck
en alsidig kunstudvikling. Folket hadde, især fra 1800 av,
et stort og stærkt dagsværk for sig, den nationale samlings
og følte det ved hver aandsudfoldelse. Man ser i grunden
virkningen hurtigst ved et blik paa lyriken. Al fier i raker
ved aarhundredets begyndelse op blandt disse samlende
aander, for hvem kunst ikke er til for kunstens skyld, men
for at opflamme og prædike pligtens bud ligeoverfor stats
enheden. Vi ser en menneskealder senere, hvor seiv et in
dividuelt anlæg som Leopard i føler det samme dagsværk
gennem sit skøre livsmod, saa hans lyrik løber ud i hektiske
hymner til det forkrøblede fædreland. Og nåar man fra 40-
aarene læser Giusti’s ætsende vers og viser, saa er det
den samme nationale bølgegang som hos Leopardi ; mon nu
er versene bare mer kortpustet i rytmen, for nu er man alt
nærmere handling. Overalt er det digteriske gemyt optat av
den nationale personlighed, ikke av den individuelle,
og dette, mener jeg, er en egenhed ved den italienske digt
nings historie i nutiden, som har bidrat sit til at hindre virke
lig nyskabning. Seiv weltschmerz-naturer fik ikke sidde i
fred under sørgepilen. Da derfor samlingsværket var til
ende, og enhedsbegeistringen hadde gjort sin gerning og op
ladt sindene for det individuelle livsindhold, saa fandt
dette udtryk i Carducci’s arkaiserende hedendom, som
er ægte nok og følt nok, for Carducci er i livsførsel en
lige fuldblods hedning som Horats, men den er uden de
line nuancer; og den er uden originalitet i form, thi der gik
han tilbage til den klassiske storhedstid og laante; hans
Odi barbarc er en paa sine steder vidunderlig fuldendt
og blændende genfødelse av antik verskunst og livssyn, saa
man i øieblikket henrives under læsningen. Der er bare én
tingved hans hedendom: nåar forblændelsen er over, sidder man
igen saadan med en liden smule lugt av bibliotek og bogstøv.
Men det har, i mine øine, ogsaa hat sin fordel at digter
geniusen opover det forrige aarhundrede saa ufravendt
stirred udåd paa folkets genreisning; det har vistnok holdt
den lidt(S nad, men det har holdt den sund ved sin udad
vendthed, fri kontemplativ lummerhed, fri uklar og taaket
tvil. Det oprevne digter-jeg har i fædrelandets forkrøblede
kaar til alle tider fundet det paatagelige og konkrete og det
klargørende billede av sig seiv, og skalden kom til at synge
om det istedenfor om sit eget hjærte. Det er i grunden
478

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free