Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giovanni Verga. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eftertiden.
Giovanni Verga.
fbrdærveligere i sin virkning, det som kom efter: turist
strømmen med sin smag og sit guid, amerikanerne, eng
lænderne misserne! Især er dette gaat ud over den bil
dende kunst; man behøver bare følge en gade i en italiensk
storby og se paa den salgbare kunst, som udstilles i vindu
erne, for at begribe ødelæggelsens vederstyggelighed. Jeg
kender kun to kunstnere blandt de ældre som ikke har bøiet
knæ her, og det er malerne Sega n tin i og Fontanesi.
Men heller ikke den digtende kunst er gaat fri udenlandsk
paavirkning; d’Annunzio er et eksempel i kunstnerisk
vankelmod som et viftende flag for tidens literære vinde.
Verga staar forunderlig udenfor disse paavirkninger.
I den ovenfor antydede national-literære udvikling er det
nord- og mellemitalienske digtere, som har ført ordet. Verga
er fra Sicilien, en ø hvor de forskelligste racer har
blandet sig, som blev udsuget og mishandlet i den klassiske
storhedstid, saa den den dag idag bærer mærker etter den
grassering, en ø uden egentlig større andel heller i den nye
enheds-begeistring, en ø som ifølge folkegemyt og fortid i
grunden ikke ligger saa lidet for sig seiv. Jeg paastaar ikke
at det har reddet Verga. Men det har ialfald bidrat til at
redde ham og sikre hans digtning en individuel udvikling
Og hvad den anden fristelse angaar, tørst efter Europa-be
rømmelse, saa synes han at være ganske fri den eller ialfald
være kureret for den; han gør ikke reklame eller foretar
forretningsreiser til Paris, for at naa ind i Sarah Bernhard’s
salon. Europa-berømmelse er ham ligegyldig, nåar han staar
ligeoverfor sin kunst. Seiv blandt sine landsmænd er han
helt stillet i skygge for de smaa digtere som gør blæst, og
hans navn træffes omtrent ikke i tidsskrifterne. Ser man
paa oplagene av hans bøger, saa er det de daarlige som nåar
op imod sneset. Jeg skrev til ham engang for at faa et par
tørre data vedrørende hans arbeider; dem sendte han bered
villigst, men der stod tillige etsteds i brevet: jo mindre én
snakker om mine ting, des bedre liker jeg det.
Det er ligesom der er to Verga’er i hans bøger, to
strømninger som lange tider glir jævnsides og vil ha hver
sin form. Og det er dette jeg vil vise i følgende rids, spillet
mellem de to strømme, den indre psychologiske vindelgang
til han naadde frem til det som vil bevare hans navn for
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
