Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giovanni Verga. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giovanni Verga.
romaner gerne til byer nordpaa; de foregaar i Milano, i Flo
rens osv.; men den forelskede mand vil altid gerne være fra
Syd-Italien.
Maskeradeballet spiller en fremherskende rolle som
staaende situation i denne fase. Jeg nævner f. eks. av sam
lingen Novelle karnevals-interiøret fra Catania (i La coda del
diavolo) eller sammesteds i novellen «X», hvor ogsaa kærlig
heden leker i karnevals-dragt; eller jeg nævner novelle-sam
lingen Per le vie, med motiver fra fattigfolks kaar i en stor
by (specielt Milano); der er én, Al veglione, hvor det över
givne bakkanal bruser indenfor i teatret, mens proletariat og
gadens nattesværmere staar som de smaa hunde udenfor vin
duorne, og længes ind til ædelstene og de nøgne barme. Fra
først av udnytter forf. den staaende situation for at
bygge op en skærende modsætning, den mellem en krym
pende sjælesmerte og den larmende fest, hvor alle slaar sig
løs; men efterhaanden vækker situationen hos forfatteren
ogsaa syn for modsætningen i livskaarene, for klasse-forskel
len, for uretfærdigheden i samfundet. I denne stadige til
bagevenden til denne situation er der i mine øine fra først
av noget personligt og oplevet tillige.
Men ved fremhævelsen av denne staaende situation er
jeg ved hans staaende skikkelse, den forulykkede
kun st ne r, oftest poet. I Una peccatrice og i Eva var han
hovedpersonen. I novelle-samlingen Vagabondaggio har han
flere fortællinger over det motiv. Der er en, 11 maestro dei
ragazsti, som ved sin stille saarhed virker som man var lige
ind paa Verga seiv: det er en historie om forhutlede digter
begavelser eller digter-tilbøieligheder. Han er lærer i en
smaaby og bor sammen med sin søster, som engang har
elsket en egoistisk poet, for hvem kærligheden bare var ar
tisteri; han er blit pedantisk pebersvend, som trods de kum
merlige kaar har sine serafiske forlibelser «eterno cerca
tore del amore» og skriver digte, som den literære søster
beundrer. En rørende historie om to i kærlighed skuffede,
skrumpede hjærter, som ikke længer seiv føler smerte.
Han behandler i grunden det samme emne i Vagabondaggio i
den lidt sentimentale novelle Artisti da strapazzo; her er det
café chantant-personalet paa en tredje klasses bule, hvor
hovedpersonen er en dame uden stemme, uden skønhed
hendes ydmygelse og smertefulde resignation som ingen
483
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
