Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giovanni Verga. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
lindring kender, den langsomme synken; men ogsaa denne
skisse er isprængt med dom over publikums smag og kun
stens kaar. Der er ogsaa en i Per le vie fAmore senza
benda); her er hovedskikkelsen en gut som danser ballet og
blirkomtessernes ven, mens hans egen kærlighed, en fattig
pige, frister en noget lignende skæbne som hun i Vagabon
daggio. Det samme pinlige emne har han i Novelle (Pri
mavera) der er det en fattig musikus og hans enstonige
historie; der er den samme haabløse længsel mod rigdom
og överklassens kaar som kan gøre livsbegæret til virkelig
hed. Og i Don Candeloro e compagni har han skrevet en
hel roman over disse «artisti da strapazzo». Dette motiv
har simpelthen besat Verga. Og der i ser jeg noget person
ligt, ikke i formen; der pibler noget såart i hans eget sind,
som han skriver om kunstens kaar, i den knækkede poet
som pusler halvsløv med vers i en avsides provinsby, i dette
aldrig at naa frem til ledende stilling, til den kunstens su
veræne selvfølelse; den skikkelse har, i sine smaa nuancer,
sat en bred stribe efter sig i Verga’s digtning.
Dette er de staaende situationer og skikkelser som jeg
finder det nødvendigt at nævne fra de arbeider, hvor han
færdes paa strøget i storbyerne og i baggaderne. Der er
mange andre; Verga er, som sagt, ikke opfindsom, naar det
gælder at variere. Han vil saaledes gerne, trods det er i
syden, la den ulykkelige elskov vandre om i gadernes sne
slaps (f. eks. Eva og Novelle, IV). Og han arrangerer med
situationer, som han har fælles med andre digtere, f. eks. i
den nævnte skisse Primavera, hvor to elskende følges til
jernbanestationen: kærlighedens stille død paa den larmende
perron; blandt mange andre har Carducci denne modsætning
i en av sine digte. Men disse tilbagevendende træk interes
serer ikke, fordi der ligger saa lidet personligt bag dem.
Verga har famlet i aarevis før han fandt frem til sit
felt, den sicilianske bondenovelie. Men efter at han
har fundet sig selv, er der stygge tilbagefald. Verga har i
længere tid bodd i Milano, Italiens største fabrikby, hvor
baggadernes liv er glædeløsest og haardest. Og de aller
fleste noveller, han har gjort, henter motiv herfrå; blandt
disse findes ogsaa en hel del som er hvad jeg kalder tilbage
fald, og derfor nævner jeg dem her. Jeg har allerede i en
anden forbindelse nævnt flere av dem; samlingen Per le vie
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
