Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giovanni Verga. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giovanni Verga.
fases digtning, som mer end noget har hat betydning for
hans ud vikling ind i det nye spor: det er hans k ærlig hed
til siciliansk natur. Det er Trezza-kastellet hans
unge fantasi fra først av har søgt mod; det raker op over
«tranden og havet. En nat med urolig himmel og hav efter
storm sidder allerede heltinden i Una peccatrice der og
skriver om sin elskede det uendelig lange brev:
«. . . Derhenne, gennem mit aabne vindus forhæng som i
disse sidste dage har hængt og slaat i höststormen, ser jeg den
antike kolos, imponerende, stræng og stor i sin poesi, av den
gamle kastelruin, der den hænger udover havet fra sin knaus
med de vældige, revnede mure, hvor uglerne skriker mellem
ginstre-busker, som det vrirnler av derhenne; og muren tegner
sin brune vælde mod denne gennemsigtige himmel hvorpaa den
henrivende maane straaler. Jeg sidder her med dette umaade
lige, lysende hav, som paa denne avstand synes roligt og let
kruset, og som brummer med sin mægtige rost nede i avgrunden
som omgir kastellets fod ...»
Det samme sted gaar igen i Novelle, i Le storle del Ca
stello di Tressa. Det fortælles at borgen er fra Aragoniernes
tid, at det spøker der; en frue har engang kastet sig udfor
hammeren, lyder sagnet, og hun gaar igen. Men i virkelig
heden er hun kun flygtet fra manden, og da baronen gifter sig
paany, kommer hun paa natlige besøg; men en stormnat
stikker han genfærdet ned og dræber sin kone. Her er
altsaa en vild virkelighed, et grufuldt ægteskabsdrama, bag
den pragtfulde spøgelseshistorie. 1 Fantasticheric (i sam
lingen Cav. rustic.) er forfatteren der paany, og stemningen
er i grunden den samme som i hans tørste bog; men nu
er der kommet til en stærk følelelse av selvopgivelse ved at
bo i denne «ukendte avkrog av verden», som det heder et
steds: Non capisco come sl possa vivere qul tutta la vita. Det
er det indestængte og fattigslige ved livet der han nu føler; han
faar første gang øie paa fattigfolket, som klamrer sig som
østersen til bærg og skaarer under kastellet med den even
tyrlige storladne fortid det som han siden har behandlet
i sin store roman / Malavoglia. Og i Festa dei morti (i
Vagabondaggio) vender lian igen tilbage til den samme
natur; her fortælles der om en gammel kinke, hvor ingen
kan trænge ind, med en udaad i sit skød, og hvor ifølge
487
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
