Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: De skandinaviske folks politiske fremtid - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
aabenbart er sam menknyttet, og veier for det andet lidet
mod den kjendsgjerning, at Norges lod i et tilfælde som
det nævnte vilde blive afgjort paa svensk grund eller omvendt
Sveriges lod paa norsk grund. Der kunde tænkes det til
fælde, at hovedslaget blev leveret faa mil fra den norske
grænse, og at det norske landevern og den norske land
storm grundlovsmæssig var hindret fra at yde en hjælp, der
kanske vilde været afgjørende. Der var oprindelig en klog
tanke med den nævnte bestemmelse, nu er den forældet.
Den er ikke langt fra at være selmorderisk. Altsaa : fri
disposition sret for den øverste kommando over
anven delsen a f alle dele af den norske og den
svenske armé i nden de forenede rigers grænser.
Jeg tror, at ogsaa denne tankes rigtighed, nåar den blir
vel overveiet, vil staa klart for alle, men jeg indser, at den
vil vække modsigelse. Ikke mindst, nåar jeg samtidig vil
betone, at der i langt større grad end tidligere bør finde et
samarbeide sted mellem den norske og den svenske hær,
mere fællesskab i øvelser, seiv om man ikke vil gaa saa
langt som til en fælles organisation.
Dette om Norges og Sveriges indbyrdes stilling. Jeg
ser grundlaget for begge ländes lykkelige frem tid i en real
förening. Denne realitet kan ikke baseres paa nogen traktat
eller noget slags løst, opsigeligt forbund, men kun paa
énhed i overledelse, i udenrigsstyre, i den øverste militære
kommando. Al anden union er et skin.
Nu har man spurgt: giver unionen de to lande, Norge
og Sverige, virkelig udadtil nogen væsentlig større sikkerhed?
Hvilken chanse har de to lande for at bevare sin selv
stændighed?
Jeg mener: unionen giver en væsentlig større, men
ingen absolut sikkerhed. Ligeoverfor et virkelig enigt, sam
følende Sverig-Norge, der havde en velorganiseret, sammen
indarbeidet militærmagt (hvortil begge lande aar til andet
maatte bringe ganske betydelige ofre), vilde en stat, der
ikke var overlegen tilsjøs, have betydelige vanskelig
heder. Foruden at denne sandsynligvis vilde have endel af
sine tropper bundne andetsteds, lægger som bekjendt naturen
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
