Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: De skandinaviske folks politiske fremtid - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De skandinaviske folks politiske fremlid.
i de strækninger, hvor vi kunde angribes tillands, store
liindringer i veien for anvendelsen af større troppemasser.
Den første tanke i norsk militærpolitik maa derfor være at
lægge en solid befæstningslinje gjennem vore nordlige lands
dele. Det er selvsagt, at vore planer og anlæg her maa
korrespondere med svenskernes. Forøvrigt er det klart, at
de norske militære fortrinsvis bør gjøre sig bekjendt med
dette terræn. Derfor burde de større samlinger og feltøvelsor
i saa vid udstrækning som muligt henlægges til hine egne,’
og helst burde de tinde sted i forbindelse med tilsvarende
svenske manøvrer. Den næste tanke for lederne af vort
forsvarsvæsen maa være marinen. Men her er det ind
lysende, at de kolossale omkostninger, som en sterk moderne
krigsflaade kræver, vil overstige vore kræfter. Det vil derfor
være af væsentlig betydning, at vi har en allieret, der kan
binde vor eventuelle modstander tilsjøs. Tillands har vi,
samvittighedsfuldt forberedte, ingenlunde daarlige udsigter.
Saa spørges der: hvem er vor naturlige allierede? En
amerikaner har udkastet en idé, som i ethvert fald klinger
genial. «Hvorfor melder Norge sig ikke ind ide amerikanske
iristater?» Tanken er egte amerikansk. Vi har en million
«landsmænd» derover. Vi mister i virkeligheden intet af
vor selvstændighed. Og Amerika «gad se» den magt, der
da turde røre os. Ja, nåar vi gjorde begyndeisen, hvem ved,
snart vilde maaske andre europæiske stater, først og fremst
de mindre, folge eksemplet. Det kunde blive en smuk be
gyndelse til verdensfreden. «verdens forenede stater». Bortset
fra de fremtidsmuligheder, tanken aabnede, kunde nord
mændene jo ikke andet end vinde paa forbindelsen. Det
passede i flere henseender udmerket. Det var jo os, der
første gang opdagede Amerika! Amerika paa sin side kunde
vistnok ikke have større nytte af at tåge sine gamle kjen
dinger ind i unionen (derimod maaske udgifter), men paa den
anden side var det en stolt tanke for amerikanerne at have
en «koloni» i Europa, Europas vakreste reiseland som deres
private sommeropholdssted. Sagen kunde sees ogsaa paa
den maade. Jeg lader i ethvert fald ideen staa, som jeg
har faaet den.
Der er ogsaa blevet foreslaaet Norge (og Sverige) et
andet forbund. «Et germansk forsvarsforbund.» Blandt de
magter, der har været nævnt i forbindelse med dette for-
495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
