Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: De skandinaviske folks politiske fremtid - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
svarsforbund, er sikkerlig Tyskland den, Sverige og Norge
ved interesser og naturlig beliggenhed nærmest vil føle sig
knyttet til. Ligesaa naturligt det er, at slaverne slutter sig
sammen, ligesaa berettiget panslavismens idé kan være,
ligesaa naturligt er det, at alle de germaner, der føler det
slaviske vælde i sin umiddelbare nærhed, slutter sig sammen
til vern om sine kulturinteresser. Her er et stort maal
at arbeide mod. Her maa tyskerne kunne søge os, her maa
vi kunne søge tyskerne. Og interessen er ikke ensidig.
8 millioner svensker og nordmænd kan ogsaa tages med i
beregningcn. Foruden at den tyske kapital og den tyske
foretagsomhed i Norge og Sverige vil finde et stort virkefelt.
Som jeg tidligere har sagt: man faar i politiken, som i livet
forøvrigt, intet uden at give noget igjen. Vi kan ikke for
lange en garanti af Tyskland, der sikrer vor selvstændighed,
uden at vi yder noget ordentligt paa vor side, i det mindste
faar vi ingen garanti, der efter historisk erfaring er effektiv.
Der maa være balance i regnskabet. Vi kan ’ ikke mene,
at tyskerne skal ofre blod og penge for os, medmindre vi,
efter fattig leilighed, ofrer blod og penge for dem. Blir
Tyskland angrebet, maatte vi stille vor kontingent. Forholdet
blir her naturligvis et noget andet, end nåar der er tale om
Sverige. Kun en mindre del af vore soldater kunde fjernes
fra Skandinavien. Men vi maatte gjøre, b vad der stod i
vor magt.
Dette tysk-skandinaviske forsvarsforbund kunde vel neppe
heller give den rette balance mellem egeninteresserne, med
mindre det faar et dybere grundlag, af økonomisk art, i et
tysk-skandinavisk toldforbund. Til en begyndelse vilde vist
nok den tyske kapital og den tyske industri føles over
mægtig. Men i længden vilde vel den udnyttelse af vore
naturlige kræfter, som maatte blive en følge af, at vi slåp
tyskerne ind i landets næringsliv paa lige vilkaar som dets
egne undersaatter, ogsaa blive til varig glæde for os seiv.
Endnu en ting, den vanskeligste. Jeg har ovenfor sagt,
at en real forbindelse forlanger enhed i overledelse, i uden
rigsstyre, i den øverste militære kommando. Det lod sig
meget vel tænke, at Sverig-Norge tiltraadte det tyske for
bund der da blev det germanske forbund saa
ledes at Sverige og Norge, hvert land for sig, beholdt det
fulde in den ri gs selvstyre (og kun paa den betingelse var
496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
