- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
512

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ancir. M. Hansen.
forhaand tænkt overladt til sig seiv af Kuropatkin, han mente
fra først af, at det sydlige Mandschuri ikke kunde holdes, at
forsvaret og modangrebet i den krig han havde advaret
mod først med sikkerhed kunde bygges paa den indre
basis, som hans hær endnu dækker.
Man begynder for alvor at gjøre sig fortrolig med den
tanke, at det vil blive en meget langvarig historie. Efter de
par torpedoer, som en vinternat uventet forandrede verdens
situationen ved at sikre Japans overlegenhed tilsjøs, er der
ikke ført noget rammende hug mod noget egentlig vitalt
punkt. Det er væsentlig det langsomme forbrug af begge
de kjæmpende nationers livskraft, som kanske før vil føre
til en udtømning af deres økonomiske hjælpemidler end af
deres forraad af kampdygtige mænd.
Man giver sig tid til at søge at drage lærdom af, hvad
det første afsnit af krigen har bragt.
Det er en del indlysende tekniske ting. Det første
skjæbnesvangre torpedobaadsangreb har ikke været fulgt af
tilsvarende virkning senere. Derimod har de passive miner
spillet en uventet stor rolle i sammenligning med artilleriet.
Hvor det dreier sig om staaende kamp om bestemte punkter
eller sterkt begrænsede farvand (som vor skjærgaard giver
f. eks.), har disse paany bevist sit værd hvad der dog
allerede var skeet under den amerikanske borgerkrig. Men
ude paa det aabne hav forslaar ikke miner eller torpedo
baade. Uden slagskibe vilde Japan været ukampdygtigt. Det
er den gamle lære.
Port Arthurs store modstandskraft viser de perma
nente befæstningers værd. Som det gik slag i slag
med storm paa de sterkt befæstede stillinger, ogsaa ved det
fremskudte forsvar af fæstningen, havde den almindelige
læser allerede sluttet, at selve Port Arthurs batterianlæg
ikke vilde holde sig stort bedre. Det synes, som japanerne
har ofret 30—40000 mand paa at faa den erfaringslære, at
dette ikke var saa. Ganske vist fæstninger er ikke
angrebsvaaben, de kan ikke bruges til at fremtvinge kam
pens maal hos modstanderen. De kræver sin besætning etc.
Og enhver indesluttet fæstning er paa forhaand dømt, nåar
ikke kræfter udenfra griber reddende ind. Som det er,
binder fæstningen to japanske armekorps, har kostet ét; og
hvis Kuropatkin skulde seire nu kanske netop fordi
512

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free