- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
522

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eirk Givskov.
rede mellem de vilde stammer findes samarbeide, og med
stigende civilisation tiltager det i intensitet, indtil det i de
moderne storstæder giver sig udtryk i jernbaner, brolægning,
elektrisk belyste gader, havne, universiteter o. s. v. i det
uendelige. Men det er en følge af denne lov, at alle disse
lettelser kan omsættes til kontante værdier, repræsenterede
af grundværdien ; thi alle er villige til at betale en del af
sit arbeides udbytte for at faa lov til at producere, hvor
de kan blive delagtige i disse lettelser.
Den betaling, individerne yder for at faa adgang til pro
duktionen, er saaledes i sin natur en skat, der betales af
hver eneste borger i nøiagtigt forhold til de fordele, sam
fundet, staten, yder ham. Og den opkræves ganske automa
tisk, fordi hver eneste en af os er nødt til at betale den ; thi
vi er alle omgivet af andre, der er villige til at betale den,
hvis vi ikke vil. Størrelsen af denne skat bestemmes ved
konkurrencen med alle samfundsmedlem merne i distriktet;
de ved alle nøiagtig, hvad den fordel, vi nyder, er værd, og
vil villig gaa i vor plads. Enhver maa derfor betale saa
meget som andre vilde give i hans sted, og ingen kan blive
nødsaget til at betale synderlig mere.
Det er denne ydelse betalt for adgang til produktionen,
som vi kalder gruridrente. Hvor der intet samfund, ingen
stat, er, der er der ingen grundrente. Grundrenten opstaar
med samfundet og vokser med dets vekst. Enhver fordel,
et stykke jord har over et andet, vil give eieren af det ad
gang til at forlange grundrente. Grundrenten er derfor i sit
væsen ikke andet end en tribut, som ved naturens lov paa
lægges enhver bruger af jord som markedsprisen for alle de
sociale og naturlige fordele, dette specielle stykke jord yder.
Vi har da saaledes i grundrenten ikke en skat, som
burde opkræves, men en skat, som uimodstaaelig vil blive
og er opkrævet, ikke en skat, som staten burde opkræve,
men en skat, hvis opkrævning staten ikke kan forhindre.
Staten kan tillade, at private jordbesiddere tilegner sig denne
skat ved at monopolisere jorden ; men den kan ikke ved
noget lovbud ophæve den automatiske opkrævning af den.
Hvis samfundet saaledes til afholdelse af sine udgifter
tog denne skat fra de nuværende oppebørselsbetjente, grund
eierne, da tog det kun, hvad det seiv havde skabt, og ingen
borger vilde lide uret derved; thi ingen værdi blev taget fra
522

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free