Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kina og Frankrige.
Men det var Frankriges sidste gode tid. Allerede før
Frans ll’s død var skatterne steget i en betænkelig grad og
under religionskrigene fordoblede de sig. Men med de sti
gende skatter, der hvilede tungt paa produktionen, forsvandt
rigeligheden af levnetsmidler, og med de knappe og dyre
levnetsmidler indfandt malthusianismen sig. Og de frivillige
aborter, barnemord og udsættelser af børn blev olmindelige.
Hubert Lougnet advarede Karl IX i følgende næsten kine
sisk lydende vending: «Betænk Sire, at folkets talrighed er
kongens krone»; og Henrik II udstedte de græsseligste
straffelove mod de malthusianske malefikanter. Men man
fjerner nu engang ikke et onde ved at true med straf; kun
ved at fjerne dets aarsag kan ondet ophæves. Og hertil sav
nede Henrik II baade evne og vilje. Vi har et uforkasteligt
vidnesbyrd om malthusianismens udbredelse i den gamle
vismand Montaigne’s verker, nåar han skriver citatet
vilde tabe for meget ved at oversættes: «Les plus ploisants
et utiles de nos membres semblent etre ceuæ qui servent å
nous engendrer ; toute fois assez de gens les ont pris en hayne
mortelle, pour cela seulement quHls estaient trop aimables et
les ont rejetes å cause de leur prix. La plus co mm une et
saine part des kommes tient å grand heur (horreur)
l’abondance des enfants.» Og den mand døde 206 aar,
før Malthus skrev.
Seiv Henrik IV opnaaede ikke at stanse tilbagegangen.
Endnu i 1604 taler han om «den yderlige fattigdom, som jeg
tinder hos folket paa landet», og affolkningen vedblev om
end i formindsket grad. Derimod gik befolkningen noget
fremad under Mazarin’s og Richelieu’s dygtige styrelse og
navnlig under Colbert, maaske den bedste og ærligste stats
mand, Frankrige nogensinde har havt. Ikke alene saa han,
at det var den uhyre skattetyngde, der var skyld i malthusi
anismen, hvorfor han arbeidede med held paa at lette skat
terne; men han företog ogsaa direkte foranstaltninger sig
tende til forøgelse af befolkningen. Dels søgte han at ind
skrænke anfallet af presterne, disse «folkets desertörer», som
han kaldte dem paa grund af deres cølibat og deres mangel
paa deltagelse i produktionen, dels søgte han ved præmier
o. s. v. at opmuntre folket til at bringe mange born til
verden. Men skjønt .man kan trække hesten tilvands, kan
man ikke tvinge den ’til at drikke, og man opnaar nu en-
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
