Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kina og Frankrige.
kaldte direkte skatter; deraf udgjør landskatten, der for hele
det paa bygninger etc. lignede beløbs vedkommende selv
følgelig ikke er direkte skat, endda kun en mindre del.
Men hele 57 % indkommer gjennem indirekte skatter. Heri
blandt maa særlig fremhæves indtægter af tinglæsning 570,15
mill., stempelmerker 182,15 mill., børsskatter 7,18 mill., told
skatter 421 mill., sukker 137,16 mill., andre indirekte skatter
594,76 mill. Endelig indkommer 21 % ved monopoler og re
galier, heraf fra tobaksmonopolet 433 mill., tændstikker og
krudt 46,7 mill., post og telegraftjenesten 292 mill., jernbane
væsenet 20,9 og domæner 77,65 mill. Af udgifterne kan frem
hæves: Renter af en statsgjæld paa 30 345 mill. paadraget
saa at sige udelukkende for at skaffe penge til forrige aar
hundredes krige 1217 mill. fr. Dernæst koster hæren
681 mill., flaaden 313 mill. Der blir saaledes efter afhol
delsen af disse høilig produktive udgifter ca. 1200 mill. eller
]/s af statsindtægterne tilbage til landets behov. Dog herfrå
maa dragés en liden sum af 214 mill., som det koster at op
kræve det hele utal af skatter og at paase ved told- og akcise
betjente, at folket kommer til at betale den høiest mulige pris
for de slettest mulige næringsmidler. Yderligere maa fra
drages 110,35 mill., som Frankrige maa betale for den kost
bare luksus at holde kolonier. Der blir saaledes knapt
900 mill. eller en fjerdedel af det beløb, de franske produ
center indbetaler i statskassen, tilbage til produktive formaal
Heraf faar undervisningsministeriet 222,6 mill., handel og
industri 50 mill., agerdyrkning 44,6 mill. og offentlige ar
beider 228,7 mill., medens ca. 45 mill. bruges til saa tvil
somt et formaal som udførselspræmier og desl. Ja sande
lig kineseren havde ret, et lands ulykker skyldes de styrendes
uvidenhed og förseelser.
Der er saa at sige ikke en post paa dette budget, der
ikke maa gjøres til gjenstand for fordømmelse. For at be
gynde med udgiftssiden, da var statsgjælden ved Napoleon Va
fald endnu kun naaet til den forholdsvis beskedne sum af
1272 mill. Louis Philip gjorde sit bedste for at forøge
den ; men hans anstrengelser kronedes med lidet held i sam
menligning med Napoleon 111, der ved sit fald efterlod en
statsgjæld paa 12 454 mill. Denne er det nu lykkedes den
tredje republik at bringe op til de nævnte 30 345 millioner
francs, en ganske respektabel byrde, som nutidens og frem-
527
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
