Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kina og Frankrige.
af Ardouin Dumaresfs Vogage en France uden at støde paa
eksempler herpaa. Uden forskjel nedmeier toldskatterne
storindustrien i byerne og smaaindustrien i landsbyerne.
Blot ét eksempel skal nævnes. Medens Belfast-lærred be
taler 10 pet. i told, betales der 25 pet. for indført hør; følge
lig har linvæverne i Normandiet næsten maattet opgive
denne industri.
Endelig skal endnu blot berøres, at mangen levedygtig
industri rundt om i Frankrige, der endogsaa til trods for told
skatterne vilde kunne trives, er bleven ødelagt af de franske
private jernbaneselskabers monopolpriser for befordring af
kul og varer.
Dette er de økonomiske betingelser, under hvilke fransk
mændene lever og arbeider; lad os nu se, hvorledes de le
ver livet under saadanne kaar; vi skal da tinde baade aar
sagen til forfaldet og det eneste middel til gjenopreisning.
Sparsommeligheden i Frankrige stammer fra den store
revolution, der frigjorde de arbeidende klasser. Indtil den
tid var som regel bondens saavel som kjøbstadarbeiderens
liv en fortsat kamp for tilværelsen, ofte en fortsatkamp mod
nød og elendighed. Nu traadte smaabonden ud af proleta
rernes rækker, blev frimand og selveier. Og straks vaag-
nede i ham alle selveierens instinkter, længslen efter at
kunne opspare tilstrækkeligt til at sikre sin alderdom, øn
sket at kunne efterlade sit sted udelt til et af sine børn.
Men de uhyrlige skattelove, der gav ham et knebent veder
lag for en lang dags slid, gjorde det lige saa umuligt for
ham som for byernes handlende og haandverkere at faa no
get tilovers. Der var kun én maade at opnaa dette paa: at
indskrænke udgifterne til opdragelse og underhold af hans
børn ved at indskrænke deres antal til et eller høist to
en gut og en pige. De vilde blive hjemme og hjælpe for
ældrene med stedets drift, til datteren blev gift, og sønnen
var da selvskreven til at overtage stedet, trods lovene om lige
deling af arv. Og forresten, der vilde neppe være nogen syn
derlig fordel ved at have flere børn; thi efteråt maskinen
havde holdt sit indtog i industrien, vilde disse børn dog ikke
blive hjemme og dele det knappe, slidsomme liv paa fædre
nejorden, men søge til byernes mere lokkende omgivelser.
Hvad under da, at tanken om at indskrænke børneantallet
kom ganske af sig seiv til hver enkelt af disse familier.
531
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
