Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Kina og Frankrige. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
hvor væverne faar 1 fr. pr. dag, hvor de frygteligste gifte, der
gaar under navn af spiritus, sælges i hvert andet hus, og
hvor arbeiderne hver aften flyr sit fædreland for paa den
anden side af den belgiske grænse i hvert fald at kunne faa
en stump uforfalsket brød for den sølle dagløn. Gaa til
Picardiet, hvor tusender af jordløse husmænd fletter kurv
magerarbeide for en dagløn af 50 centimes for en arbeidsdag
fra 5 morgen til 8 aften. Gaa til Mayenne og Sorthe og
se cideren skylles ned med brændevin, medens koner og
børn drikker med, hvor sedelighedsforbrydelsernes antal
stadig stiger og yderligere forklaring paa Frankriges
forfald er överflödigt.
Lad os tilslut sammenligne de to samfund Kina og
Frankrige, saaledes som de er vokset op under indflydelse
af hvert sit skattesystem. Vi saa i Kina et talrigt, lykkeligt,
fredskjærligt folk, i hvilket liver flittig arbeider finder sin
pläds som bien i kuben; thi kinesernes adgang til jorden
er næsten lige saa fri som biens til blomsten, og saa kan
der aldrig blive for mange velstandsfrembringere. Enhver er
sin egen lykkes smed; derfor er det dygtighed, ikke rigdom,
kineserne sætter høiest. Og i en talrig families kreds hen
glider livet let, lyst og lykkeligt under gjensidig hjælp.
Og nu Frankrige. Under et evigt ustanseligt jag efter
rigdom slider de besiddende klasser fra morgen til nat.
Born er der ikke raad til, nåar rigdom skal vindes. Men
netop denne bestandige nødvendighed, som skattetyngden paa
lægger folket, af at spare og spare avler al den smaalige
snæverhjertethed, al den kolde egoisme, der maaske er fransk
mandens ulykkeligste egenskab. Medens de gode økonomiske
betingelser, der for en længere aarrække herskede i England,
lærte englænderne at se stort paa alle livets forhold, gjorde
dem for en tid til verdens ypperste forretningsmænd og
største «empire builders*, saa har den kunstig skabte dyrtid
i Frankrige lært folket at lade sig nøie med den mest mu
lig begrænsede synskreds for at kunne være sikker paa at
se rigtig. I forretning som i videnskab, i politik som i det
daglige liv er der ingen store vidder; alt er smaat og snævert.
Det er først og sidst rigdommen, der skal vindes, seiv om
man skal trampe sin egen broder i støvet for at naa den.
Men slette økonomiske kaar træder haardt og sætter
dybe spor. Ikke alene socialt, men fysisk, moralsk og intel-
534
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
