Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Yngvar Nielsen: I de danske skuespilleres dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
var blød og elegant. Det lød saa forunderlig, nåar netop han
talte om, at han som ung soldat havde været med i krigen,
at han var bleven saaret og paa en elendig vogn var trans
porteret lang vei, forinden han kom under lægernes behand
ling. Men han havde for livet bevaret en mindelse af denne
affære, idet hans ene ben aldrig helt kunde komme til sin gamle
førlighed. Paa hans gang over scenen merkedes dog’ intet,
Let og elastisk, som han der stod, erindrede han ikke om
den saarede kriger.
Wiehes spil havde megen inderlighed og varme; med
sit smukke organ kunde han tolke digternes tanker, fremfor
alt, nåar disse var formede i bunden stil. Ordene klang rent
og fyldig fra hans læber. Paa ham passede det gamle: ore
rotundo loqui, som det kan have passet paa faa.
Ganske som Jørgensen maatte ogsaa han, med teatrets
knappe personale, overtage mange roller, som ikke helt laa
for hans talent. Men han skjæmmede neppe heller nogen
rolle, og som oftest naaede han høit. Han havde faaet kun
stens naadegave paa vuggen, og han blev paaskjønnet af den
by, i hvilken han udfoldede sin bedste kraft.
Det var et stadig diskuteret spørgsmaal, hvem der stod
høiest, enten vor Wiehe, eller hans broder, den danske Wiehe,
Michael Wiehe, der var bleven i fedrelandet og som en
af stjernerne ved det kongelige teater i Kjøbenhavn havde
vundet et stort ry. Michael tør vel af de to have været størst
som kunstner. Men nåar jeg nu tænker tilbage paa dem,
förekommer det mig, som om der i Wilhelms spil maa have
været mere af indre, varm glød, og det blir dog i længden
denne, som tiltaler mest. Han var hjertevindende, nåar han
stod paa scenen og med sin vakre stemme henrev det spændt
lyttende publikum.
Wiehes hustru, der var født Ada mi, var et godt og
snilt menneske. Hun lever fremdeles i Kjøbenhavn og har
netop i oktober 1904 fyldt sit ottiende aar. Hun var respek
tabel i høi grad og eiede egenskaber, som prydede en hus
moder. Paa scenen var hun imidlertid ikke ofte at se. Der
til blev familien altfor hyppig forøget, og hver gang dette
skulde ske eller var skeet, saa læstes paa teatrets plakater,
at madame Wiehe var sygmeldt. Hun var sin mand en
god hustru. Men hun var ingen stor kunstnerinde, skjønt
hun vistnok seiv elskede scenen ligesaa høit som sin mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
