Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Yngvar Nielsen: I de danske skuespilleres dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o. s. v.
35 Samtiden. 1904.
I de danske skuespilleres dage.
tioner. Det havde været let, i en begeistret stund, og af dem
var der mange, at slippe taget og da havde det gaaet galt.
Min moder sagde ofte, at det förekom hende ængstende at se
sine sønner og deres venner titte ned deroppe fra høiden,
hvor vi, egentlig talt, nærmest saa kunsten paa hovedet.
Teatret var for denne ungdom som livets glanspunkt.
Det indtog ogsaa en fremtrædende plads i hovedstadens liv.
Der kom bagefter en tid, da interessen for teatrets virksom
hed var i nedgaaende. De gamle størrelser gik bort, for
inden de nye, som skulde træde i deres sted, endnu var fær
dige. En sterk national brydning fremkaldte en heftig kamp,
og dennes udgang var let at forudse.
Wolf forstod stillingen og ligesaa Peter Nielsen. Men
Wiehe og Jørgensen gjorde det ikke. Jørgensen blev syg,
gik af med pension og flyttede til Kjøbenhavn. En enkelt
gang kom han tilbage og viste sig paa scenen. Men han
drog atter bort. Wiehe opsagde sit engagement, medens han
endnu stod i sin fulde kraft, og drog til Danmark. Ingen
af dem lod til at have forstaaet Norge, og hvad der boede i
vort folk.
Jørgensen tænkte og talte haanlig om den begyndende
norske sceniske kunst, og hvad Wiehe angaar, da bevarer
jeg erindringen om et lidet intermezzo, der viste, hvorledes
han tænkte.
Det var i december 1859. Til indtægt for den bekjendte
«Förening for husarme», i hvilken min moder længe var et
virksomt medlem af direktionen, blev der paa teatret givet
nogle aftenunderholdninger, hvori levende billeder indtog en
fremtrædende plads. Jeg stod seiv med i et af disse.
Til billedet Aften paa sæteren, hvori en del af byens
mest feterede damer var med, havde Henrik Ibsen skrevet et
digt det samme, som er trykt i «Samlede verker», IV, s.
252 fig., under titelen Høifjeldslw. Til at fremsige dette, var
Wiehe udseet. Jeg saa ham, da manuskriptet blev ham
leveret. Han var ikke naadig, da han begyndte at læse.
Første vers kunde endda gaa:
I dalen er der sommernat
med lange skyggers slør
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
