- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
557

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Rutenerne og deres nationale kamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rutenernft og deres nationale kamp.
bevæbning og krigsførsel bærer navnet kosaker. Deres
midtpunkt var den befæstede leir Sic (Sitsj) paa en ø i Dnjepr.
De førte en uafbrudt kamp og tilbagevandt stykke efter stykke
af fædrelandet. De tapre steppesønners vovsomme og heldige
kampe blev berømte gjennem hele Europa. De fik broderlig
hjælp af litauerne, og navnet paa disses fyrste Wytowt (Witold)
«er tegnet med gyldne bogstaver i rutenernes historie». Hen
ved aar 1500 reiser der sig et mægtigt rutenisk-litauisk rige,
som dog snart blev bragt i afhængighed under adelsriget
Polen. Da forenede rutenerne sig i 1653 med moskoviterne,
hvis tsar garanterede deres nationale selvstændighed.
Rutenernes egen statsordning havde været en art repu
blik. Den øverste styrer var en hetman, som fik sin myn
dighed ved valg. Ligeledes blev alle høiere embedsmænd,
ogsaa de geistlige, valgte. Byerne havde borgerligt selvstyre
efter hanseatisk mønster. Oplysningen stod forholdsvis høit.
I forbindelse med kirken var der folkeskoler; i de større
byer fandtes borgerskoler, som haandverks- og handelslaugene
opretholdt, og i Kijev endog en høiskole. len mængde byer
var der bogtrykkerier. Ligefra middelalderen havde saaledes
rutenerne selvstyre og en selvstændig kultur.
Det var under hetman Bodan Chmelnyckyj, at rutenerne
indgik union med moskoviterne. Men tsarerne i det 17de
aarhundrede holdt sine løfter om selvstændighed for rutenerne
paa samme maade, som det 19de og 20de aarhundredes tsarer
holder dem ligeoverfor Finland. Derfor søgte Chmelnyckyjs
efterfølgere rutenerne valgte fremdeles hetman at befri
folket fra det moskovitiske overherredømme. Den mest be
kjendte af dem er den polskfødte Mazepa. Hans liv og be
drifter har gjort ham til en sagnhelt, som ved Voltaire er
gaaet over i litteraturen, forherliget i digte af Byron og Vic
tor Hugo, i en symfoni af Lisst og i et maleri af Horace
Vernet. Han gjorde som bekjendt forbund med Carl XII af
Sverige, delte med ham ulykken ved Poltava 1709 og døde
i Bender aaret efter.
Men alle kampe var forgjæves. Rutenerne er stadig
blevet sterkere bundet til tsarvældet. Katarina II ophævede
fuldstændig deres selvstyre, militærleiren i Sic blev nedlagt,
det afvæbnede folk underkuet og hoveri indført. Deres land
Ukrajne fik navnet «Lillerusland», medens Moskovia var «Stor
rusland», blev inddelt i guvernementer og lagt under mosko-
557

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free