Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Rutenerne og deres nationale kamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.1. Løvland.
begav sig derpaa til sit elskede hjemland Ukrajne. Her blev
han igjen fængslet, men frigivet med paalæg om at tåge op
hold i St. Petersburg. Hans helse var imidlertid undergravet,
han taalte ikke Nevastadens strenge klima og døde 26de
februar 1861, nogle dage før offentliggjørelsen af det keiser
lige manifest om livegenskabets ophævelse.
Sevcenko var i ordets bedste mening en bondedigter:
enkel, naiv, naturlig, samtidig dybsindig og ophøiet. En dyb
menneskekjærlighed, deltagelse for de lidende og undertryk
kede og ærbødighed for kvinden er grunddrag i hans digt
ning. Han behandler gjentagende de ulykkelige ugifte mødre;
i digtet «Maria» reiser han deres apoteose. «De høieste ideer
og de radikaleste tanker i hans samtid er i hans digtning
sammensmeltet med deres egte folkelige indhold og form.»
Ligesom §evcenko er en aabenbarelse af det ruteniske
folks rige begavelse og dets nationale karakter, saaledes er
hans skjæbne et billede af dette folks vilkaar og liv: et gam
melt kulturfolk, som kjæmper for at bevare sit sprog, sin
skole, sine traditioner, med et ord sin nationalitet, men som
kues af en übønhørlig jernhaand, der endog forbyder det
engelske bibelselskab at udbrede bibelen i det ruteniske
sprog, medens det tillades i 36 andre sprog i tsarriget. Ru
tenerne staar vist russerne eller moskoviterne nærmere end
noget af de andre folk, disse har underlagt sig. De er deres
nærmeste brødre og faar derfor ikke mindst sterkt føle
«broderhaanden», der forøvrigt ogsaa hviler tungt paa de
andre «brødrefolk» i tsarriget: kvitrusser, polakker og fin
lændere m. fl.
Tidsskriftet «Rutenische Revue», der siden 1903 udkom
mer i Wien under ledelse af rigsraadsmedlemmerne B.
Jaworskyj og dr. R. Kos samt forfaUeren Roman Sembra
towycz, giver i det tyske sprog retledning og oplysninger om
rutenerne. Tidsskriftet har forelagt spørgsmaalet om ukasen
af 1876 for en række fremragende mænd i Europa, der alle
fælder de strengeste domme over den russiske regjerings
færd. Pladsen tillader ikke at anføre disse udtalelser. Blandt
dem, som har udtalt sig, er af nordmænd: Bjørnstjerne
Bjørnson; svensker: rigsdagsmændene A. Hedin, Wawrinsky
og biskop v. Scheele; dansker: Bajer og professor Fredriksen;
italienere: professorerne Sergi og Gubernatis i Rom og dr.
Mario Rapisardi i Catania; tyskere: dr. Oppenheimer, Schlaf
560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
