Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Mathiesen: Den første januar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Mathiesen.
Den førsle januar.
sterede energisk mod det aabne vindu. Og min bror lukkede
det rolig igjen og sagde i en munter tone:
Det er bedst at friske paa varmen. Natten lader til
at blive knagende kold.
Dette gale skrig og disse ligegyldigc ord virkede for
underlig beroligende paa mig. Det feiede den hele dorarae
dagsrædsel bort og bragte mig atter den glade livserkjen
delse, der altid har en dag i baghaanden. Jeg var igjen i
kontakt med mine menneskelige omgivelser. Og jeg lo høit.
Med livsalig fryd saa jeg paa, at den svære, firkantede
ovn slugte den ene bjerkekubbe efter den anden. Det spra
kede og knitrede saa lunt derinde. Og en sund varme fløi
mig atter ud i legemet.
Lyset blev tændt. Det gamle kobberstik syntes mig nu
at have et huldsaligt smil i øiet. Det var igjen nytaarsdag og
bedstemors trygge stuer. Jeg stupte mig paa hovedet i den
gamle, omfangsrige himmelseng.
Men rædselen fra hin første januar og den kvindelige
moderstyrke har vævet sig sammen i min erindring. Den
klinger som en orglende kjæmpemelodi, der bruser opad i
kolde, straalende stjernenætter.
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
