Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIDENS TANKER.
Egteskabet optageraltid en væsentlig del af menneskenes
tanker. Spekulationer over egteskabets første oprindelse
og almindelige grundlag har heller ikke været sjeldne i litte
raturen gjennem tiderne. De sidste aar har ogsaa bragt en
del betydelige arbeider derom, som stiller disse spørgsmaal
i nyt lys.
Da man først søgte uafhængig af alle myter at forklare
de mange rare egteskabsskikke som former, der havde fæstet
sig under en naturlig udvikling fra et dyrisk standpunkt,
slog man i almindelighed uden videre fast som et dogme, at
det oprindeligste standpunkt var den mest übundne frihed i
omgangen meJlem kjønnene. Da jo urmennesket levede i
ikke synderlig store flokke, vilde dette sige et-gjennemgaaende
«kommunalt» fællesgifte. Man gik vel her mere eller mindre
übevidst ud fra, hvad man saa hos vore husdyr, hund, kat,
ko, faar, høns. Saa omtrent hos mennesket, der herskede
fuldstændig promiskuitet. Darwin seiv mente vistnok—
med vanlig nøgternt omdømme at der rent naturhistorisk
var bedre grunde for at tro, at urmennesket levede parvis,
men han bøiede sig for autoriteten hos kulturhistorikere som
Bachofen, Lubbock, Mac Lennan, Morgan, der havde
studeret emnet specielt, ogsom af forholdene hos lavtstaaende
folkeslag havde draget den slutning, at fællesgifte, ogsaa med
søskendeegteskab, var det almindelige og oprindelige over hele
verden.
Denne slutning var væsentlig bygget paa to argumenter.
For det første fortæller en del klassiske forfattere og
moderne opdagelsesreisende om folkeslag, som virkelig skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
