Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Michelet: Striden om professorposten i teologi - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Michelet.
blev Fredrik Petersens betydningsfulde gjerning at skaffe rum
for ungdommen, saa den kunde faa leilighed til at være
kristen og dog tillige moderne, tænkende mennesker. Og i
løbet af et par aar gik teologkuldene op til over 30 om aaret,
medens tillige det kristelige liv begyndte at blive en aandelig
magt indenfor studenterverdenen.
Men idet de gamle, morskne stængsler brast, og tan
kerne udenfra, fra Danmarks og Tysklands og Storbritanniens
teologiske forskning strømmede ind over landet, fik uund
gaaelig den teologiske udvikling karakteren af et gjennem
brud. I nogen tid lykkedes det rigtignok Fredrik Petersens
og Gustav Jensens fredelskende personligheder til en vis grad
at bevare freden mellem det gamle og det nye, idet al vegten
blev lagt paa det store væsentlige, som var fælleseie for nyt
og gammelt. Men fra ortodoksiens side beroede denne fred
paa en uklarhed, paa at den ikke formaaede klart at faa
præciseret, hvori forskjellen bestod, og faa formuleret krigs
erklæringen. Thi for ortodoksien var intet i «læren» uvæ
sentligt; alle divergenspunkter var væsentlige. Da krigs
erklæringen dog omsider kom i Heuchs stridsskrifter
gik anklagen derfor først og fremst ud paa uklarhed og for-,
blommet tale. Bag denne uklarhed mente forfatteren at tinde
de groveste brud med kristentroen. Men hans svære an
klager viste sig nøgternt seet at stemme lidet med de
faktiske forhold.
I denne situation var det, dr. Ordings forelæsning om
sakramenterne traf ind. Han tilhørte de «yngres» leir, og
han blev af anseede sagkyndige erklæret for i et bestemt
punkt at have udtalt en opfatning, som stod i strid med den
lutherske bekjendelse. Her var altsaa endelig et fast, klart
punkt. Og en vel organiseret agitation paa dette grundlag
bragte striden til at blusse op paany.
Det er væsentlig kun formelt, at striden dreier sig om
sakramentlæren. Dr. Ordings opfattelse i denne henseende
gjenfindes faktisk hos en ganske betydelig del af lægfolket;
og prester, som har hævdet den opfattelse, som nu vil
gjælde for den ortodokse, har i ældre tider faaet høre mange
beskyldninger for «grundtvigianisme». I virkeligheden gjæl
der striden «den nyere teologi». Og sakramentopfattelsen
er hovedsagelig at betragte som kampens middel, ikke som
dens gjenstand.
592
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
