Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander von Matlekovits: Nutidens handelspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidens handelspolitik.
sig, som har foranlediget Tyskland til at slaa ind paa denne
retning.
Efter at have grundfæstet sin politiske enhed har Tysk
land erhvervet sig en afgjørende stilling i statsøkonomiske
anliggender.
Tiltrods for de energiske protester, som nylig er kommet
tilorde i Frankrige, i de forenede stater og endog i England,
er det sikkert, at den hele verden med ængstelse følger ud
viklingen af det tyske keiserdømmes toldpolitik, og at den
ordner sig efter tyske muligheder.
Efter den fransk-tyske krig har Frankrige mere og mere
slaaet ind paa den autonome toldpolitik. Efter krigens af.
slutning kaldte Thiers under paaskud af finansielle krav
tillive den protektionistiske retning.
Naar Frankrige ikke allerede fra dette øieblik af forlod
frihandelen, skyldes det tilværelsen af handelstraktater, som
bandt det.
Lidt efter lidt har den idé, som Thiers saaede, spiret og
modnet.
Det er eiendommeligt at se et land, hvor den økonomiske
litteratur og de mest fremragende forfattere endnu den dag
idag er gjennemtrængt af den frihandlerske grundtanke,
blive trukket med af en fuldstændig modsat strömning og
blive behersket af sterkt udviklede protektionistiske ten
denser.
Artikel XI i Frankfurter-traktaten, som indrømmede
Tyskland for al fremtid mestbegunstiget behandling, har bi
draget til at føre Frankrige ind paa denne vei.
Omendskjønt man gjorde sig rede for de talrige fordele,
som handelstraktater yder, havde man ved enhver under
handling for sig, at i henhold til Frankfurter-traktaten enhver
begunstiget behandling, hvorom man maatte komme overens,
ogsaa maatte udstrækkes til Tyskland, og dette uden Vederlag.
En vis mathed med hensyn til handelstraktater gjorde
sig derfor gjældende inden industrielle kredse, og da handels
minister de Maux i 1875 til handelskamrene rettede fore
spørgsel om, hvorvidt systemet med handelstraktater burde
bibeholdes i Frän krige, afgav et stort antal af dem beneg
tende svar.
Ved siden af denne mod traktat-politiken fiendtlige stem
ning har de agrariske tendenser langsomt udviklet sig.
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
