Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander von Matlekovits: Nutidens handelspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander von Matlekovits.
Amerikanerne holder strengt fast ved principet om toldauto
nomi, idet de, alt efter det raadende parti, følger en mere
eller mindre liberal eller prohibitiv politik.
Takket være Mac Kinley-billen og navnlig Dingley-billen
har de ved enorme toldsatser kun net beskytte sin indenlandske
industri; denne toldbeskyttelse i forbindelse med toldforma
liteterne opstiller saa store vanskeligheder for indførsel af
industriprodukter, at Europas industristater ser sig næsten
udestængt fra det amerikanske marked, som tidligere var
dem af den største vigtighed.
Med støtte af den beskyttelse, som næsten prohibitive
toldsatser yder, har den amerikanske industri stadig udviklet
sig og vundet i styrke; det er især produktionen af jern og
jernartikler, som tiltager i enorme proportioner, saaledes at
Amerika ser sig nødt til at udføre stedse stigende kvanta af
industrielle produkter.
Medens i 1891 de forenede staters import af fabrikvarer
gik op til 76,7 millioner £ og eksporten af samme værdsattes
til 35,2 millioner £, er importen i 1901 faldt ned til 67,2 mil
lioner £, medens eksporten har naaet op til 85,6 millioner £.
For 10 aar siden havde altsaa de forenede stater for fabrik
varers vedkommende et importoverskud af 41,5 millioner £;
i 1901 tinder man derimod et eksportoverskud af 18,4 mil
lioner £. Udførselen af industriprodukter udvikler sig føl
gelig hurtig, medens indførselen har en stadig nedadgaaende
tendens.
Under disse omstændigheder kan Amerika følge en fuld
stændig autonom politik.
De forenede stater kjender ikke til tariftraktater; de over
enskomster, som de har afsluttet, efteråt Mac Kinley-billen
er traadt i kraft, er kun gjensidighedstraktater, som ikke i
nogen henseende har karakter af tarifforbindelser. Disse
traktater er i de forenede staters hænder kun et vaaben,
hvoraf de betjener sig for at tvinge de andre stater og navn
lig de amerikanske til at indrømme de forenede staters pro
dukter mestbegunstigelse, uden at disse sidste behøver i noget
væsentligt punkt at modificere sin toldtarif.
Artikel 111 i Mac Kinley-billen giver præsidenten, naar
han anser det nødvendigt, adgang til fra Iste januar 1892
at regne, ot belægge med told sukker, sirup, kaffe, the, raa
huder og lignende produkter, der kommer fra lande, som
602
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
