Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giovanni Verga. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
ord, og som altsaa gennem dens naturlige undertrykkelse i
skrift maa fremkalde knaphed, og ikke mindst i Syd-Italien
hvor gesternes forraad er rigest. Den indre grund for en
slik omvæltning i Verga’s kunst har vi imidlertid ikke fundet
ved det ræsonnement; det har nemlig sin psychologiske for
klaring, og ved at finde den har vi truffet det centrale i Ver-
udvikling. De uvisn elige billeder, som hans kunst har
skabt, faar sin belysning derfrå.
Verga er et romantisk gemyt paa bunden. Jeg har oven
for flere gange pegt paa det; jeg fremholdt det bl. a. ved den
gråa taake-stemning, som svøbte ind skikkelser og begiven
heder i hans første bøger; jeg har nævnt hans fantasis kred
sen om Trezza-kastellet. Jeg nævner nu endvidere endel kær
ligheds-historier, hvor en romantisk sjæleskyhed kommer
tilsyne; i Novelle findes f. eks. flere (La coda del diavolo og
«X»): kærligheden er stærkere som længsel end som besid
delse. —«Romantik» er en misbrugtglose; literaturhistorikerne
har avbaaset perioder, som kaldes romantiske, — og det kan
være nyttigt nok i skoletimerne. Men der skal ikke megen
psychologi til for at pille ud av slike perioder i dusinvis
kunstnere som ikke er spor romantikere, i høiden bare mode
skribenter, som yder sin tribut til retningen og borgerligt
læsestof til samtiden. Og saa er der igen andre som kan
gaa for «realister» eller «naturalister», i hvem den romantiske
surdeig ligger uforgængelig og holder sindet i stadig ufred
og i udvikling. Trygg ve Andersen er delvis en saadan
skikkelse i moderne norsk digtning; i Danmark har man en
fuldblods skikkelse som Johs. V. Jensen. Romantik er
ikke retninger, romantiker gemyt. Med andre ord, en roman
tiker kureres aldrig.
Verga desillusioneredes i livet. Hans sjæls øie er engang,
ved en begivenhed eller en gennemlevelse, stivnet, ligesom
spilet op paa vidt gab. Maaske hans første romaner, kærlig
heden i dem, sygen i dem, gir et vagt rids av den oplevelse;
den er selvfølgelig av erotisk karakter, som al virkelig begi
venhed i en digters sind er. I ethvert fald, nåar jeg tænker
paa det, Verga har skrevet, uden at tænke paa noget bestemt,
saa ser jeg et stort stivnet øie for mig. Stivnet av livs-angst,
stort, blankt, hvori tingene rundt om ham speiler sig. Verga’s
temperament skaber nemlig ikke idéer, der kom ingen gold
livsfilosofi ud av hans desillusion; der fødtes bare billeder.
624
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
