Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giovanni Verga. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
elskov. skinsyge, blod. Han har forsaavidt bare flyttet
hjem paa bondelandet. Det er endog tildels de samme sam
fundslag han dragés imod, de samme slags skikkelser jøg
leren og zigøiner-truppen, de hjemløse, de rodløse, de av sam
fundet udstødte, de udsultede og de mislykkede det er
vagabonden i livet, endda de nu som regel hører hjemme
omkring Ætna. Endog Verga’s begrænsning følger ham paa
det nye omraade: han gentar sig i situationer og i skikkelser;
hans fantasi er ikke frodig. Cavalleria rusticancCa motiv,
som jo i grunden er i slægt med Sigurd-sagnets: en for
smaaet kvinde føler sig brøstholden og sætter splid imellem
sin elskede og rivalindens retmæssige make, — det gaar med
sine talrige avskygninger igen. Og over hans retssale er der
den samme tone. Tegningen av gætergutten og hans omgi
velser Jeli il pastore i Cav. rust. gentar sig delvis i
Vagab. I. Der kunde nævnes flere saadanne træk.
Men vil man i et hurtigt glimt se, hvordan et tema bedrer
sig nåar det flyttes ud av storbyernes gader og ind paa hjem
lig grund, saa kan man f. eks. læse om soldatens flygtige
forelskelse i Vagab. VIII og om den i Per le vie VI : skønt den
første i og for sig ikke staar saa høit, hvor er dog ikke den
sidste blottet for særpræg og farver! Eller sammenstil ro
manen Eva med det lignende motiv i Cavalleria rustic. Og
hvor er ikke den nye fases knaphed virkningsfuld, endog
hvor Peccatricés lidt udslidte emne gaar igen Bolletino
sanitdrio i Drammi int.l
Alligevel, skønt passionerne er de samme, og delvis skik
kelserne ogsaa, saa sker der efterhaanden en förnyelse ogsaa
her; den fuldbyrdes ved fund av nye typer. En saadan gen
født mennesketegning er den skære barnetype, som vi træffer
i Jeli il pastorés naivt rørende skikkelse (og iVagab.) I; paa
sin maade er ogsaa Pentolaccias dyriske skikkelse det det
fede dvaske drog, som pludselig og uventet retter sigi skin
syge og dræber den signore som forlokker hans kone (Cav.
rustic.-snm lingen). Der kommer i denne periode ogsaa noget
nyt til : menneskerne begynder i al stilhed at rette sig. Vist
nok hadde Verga ved denne fases begyndelse den plan at
udgi en roman-cyklus med den pessimistiske overtitel / vinti
de overvundne bvorav / Malavoglia (1881) er den første
og som av mange regnes for hans bedste arbeide; den handler
om fiskerfolks kaar og undergang under Trezza-kastellet.
628
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
