- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
640

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Et opgjør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jens Thiis
fremholdt af Auberts specielle .mentor, Lichtwark i
Hamburg.
Og de erkjendtlighedsbeviser i form af citater og kompli
menter, som Aubert afleverer til alle sider overfor udenlandske
og indenlandske autoriteter, lige fra Georg Treu og Julius
Lange til Moltke Moe de gjør dog vel neppe hans
doktorforelæsning til noget særlig banebrydende arbeide?
Derfor skulde Aubert være taknemmelig, fordi hans fore
læsning i det hele taget er blevet nævnt i en bog om Munthe.
Det er siet ikke nødvendigt. Jeg gjorde det, fordi jeg troede,
det vilde glæde ham.
Naar Aubert mener at «skylde sig seiv som författer»
han har det med at skylde sig seiv noget at oplyse, at
det var en aftale, at Munthes sentenser om detnationale
farvevalg ikke skulde blive trykt før hans doktorafhandling,
saa maa man indrømme, at det var kjedeligt for ham. Jeg
vil rent ud sige, at det var siet ikke pent gjort af Munthe
at trykke sine tanker om den ting, nåar han havde lovet
Andreas Aubert, at han skulde faa gjøre det først!
cjo
Men for os, som har troet paa originaliteten i Munthes
sentenser, maa det jo tjene til undskyldning, at disse frem
kom først.
Der er adskilligt i Auberts «Randnoter», som kaster lys
tilbage over artikelens fortåtter. Men neppe noget, som gjør
det skarpere end maaden, hvorpaa han stiller Munthe og
Werenskiold op mod hinanden som «Snorre»-tegnere, og
saa trækker en bekjendt frem med kunstner, tilmed en ven
af begge, ind som opmand, der han ikke seiv vover dømme.
Og alt dette for at stille mig i saa skjævt forhold som muligt
til Werenskiold.
Siden jeg for et åars tid siden holdt mit Munthe-foredrag
i Kristiania, har jeg ganske vist fra forskjelligt hold merket
symptomer i retning af en opinion, som skulde skabes for
Werenskiold som dekorativ kunstner, tildels i modsætning
til Munthe. Der har været slaaet paa, at kanske var Weren
skiold den tidligste og mest fremsynte, foregangsmanden
ogsaa paa dette omraade.
Ingen er mere villig til at indrømme omfanget af Weren
skiolds begavelse og langsynte intelligens end jeg, skjønt der
er dem, som har indbildt ham, at jeg er «en ham fiendtlig
sindet kritiker». Jeg har altid i Werenskiold seet den cen-
640

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:21:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free